Skal du med på et fællessangshold i sangcentret?

17. april 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Midt i en corona-tid, hvor der er stor fokus på fællessang og hvor den danske sangskat i den grad bliver brugt til at holde os oppe, holde sammen på afstand og holde fast i vores grundlæggende værdier, opretter Det Sønderjyske Sangcenter nu fællessangshold.

“I slutningen af august satser vi på, at man godt kan mødes 25 mennesker og synge sammen, så derfor opretter vi nu fællessangshold i uge 36-41”, fortæller kunstnerisk leder Mette Rasmussen i en pressemeddelelse.

Der bliver tre hold fordelt med et tirsdag formidda,, et onsdag aften og tordag eftermiddag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi skal synge sammen i halvanden time hver gang og sangcentret sørger for kaffe og småkager.

“Alle kan være med! Også dem, der ikke synes, de har en tone i livet”, siger Mette Rasmussen.

“Alle kan synge, og vi bliver stærke af at gøre det sammen. På disse hold fokuserer vi på at synge og hygge og bare ‘være’ sammen, og al sang er bedre end ingen sang – så kom og syng med”, lyder opfordringen.

“Vi skal primært synge danske sange, og deltagerne kan få indflydelse på repertoiret ved at foreslå konkrete sange, når de tilmelder sig”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Prisen er kr. 250 for 6 gange – altså bare kr. 50 pr. gang – inkl. kaffe!

Nærmere info om tidspunkter og tilmelding sker på Sangcentrets hjemmeside.

“Vi har en positiv forventning om, at rigtig mange gerne vil være med, så man skal nok skynde sig at melde til”. Hvis tilslutningen er helt overvældende stor, opretter vi nogle flere hold”, siger Mette Rasmussen.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

Artiklen fortsætter under annoncen