Skal du med på vandretur på stierne ved Nybøl Nor?

24. oktober 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Skal du med på Sønderborg Kommunes sidste vandretur, så skal du møde op lørdag kl. 13.30 ved rastepladsen for enden af Vandmøllevej ved Nybøl.

Turen går ad smalle stier langs en strækning på østsiden af Nybøl Nor.

Undervejs gennem idylliske bebyggelser ved noret, den lille skov ved Møllesned, og ved den åbne kyst, lader vi os overraske af de ting, vi nu falder over, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Det kan være trækfugle fra nord oven på vandet, planter og svampe, sjove træer i den selvgroede skov, og vi ser på, hvordan naturen er ved at lukke ned.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men træer og buske har også gemt noget, både til mennesker og dyr, nemlig spiselige frø og frugter til vinteren.

Nybøl Nor er normalt overvintringssted for store mængder af vandfugle som blishøns, svaner gæs og en række andearter.

Vi ser efter disse ude over noret – Nybøl Nor kan ligne en indsø, men er en del af Flensborg Fjord.

Turen slår et slag ind i landet, og vi passerer Vesterled og Stoffers Teglværker. Også industrien kan tiltrække naturen, og en række fugle og specielle planter kan trives i omkring lergravene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Turen er på knap 4 km og ventes at vare max. 2 timer.

29. marts 2024 Sport, Sønderborg

To Sønderborg-spillere udtaget til det danske futsal-landshold

29. marts 2024 Sport

Mathias ’Matte’ Andersen og Oskar ’O’ Erichs er blevet udtaget til det danske futsallandshold. Sønderborg har på det seneste været stærkt spillende, og her har Mathias Andersen og Oskar Erichs budt rigtig godt ind. Vores anfører, Mathias Andersen, har over hele sæsonen vist højt niveau og i seneste kamp mod Viborg lavede han fire mål. […]

Læs mere...