Skal du med til gospelworkshop først i det nye år?

18. december 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den 11. januar tyvstarter Gospelfællesskabet Sønderborg sæsonen med en gospelworkshop, hvor alle kan deltage. Workshoppen kan være en rigtig god måde at finde ud af, om gospel er noget for dig!

Steffen Bay – der gennem mange år har gæstet Sønderborg og beriget gospelkorene med hans vidunderlige gospelsange og kompetente undervisning leder denne lørdag workshoppen sammen med May Jeznach Madsen, der udover at være leder af Gospelfællesskabet Sønderborg også skriver egne gospelsange.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og workshoppen har netop dette formål – at formidle de to workshoplederes egne sange, ligesom der på workshoppen vil blive fortalt, hvorfor og om hvad sangene er skrevet, skriver Gospelfællesskabet.

Der er allerede 65 tilmeldt til workshoppen i alle aldre og med forskellig erfaring i det at synge gospel. Du behøver ikke at synge i gospelkorene, have nodekendskab eller sangkundskab for den sags skyld – du skal bare have lyst til en dag fyldt med sang, glæde og fælleskab med rigtig mange andre skønne mennesker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man kan tilmelde sig og læse mere HER på LINKET