Skansens centerleder servicerede Humlehøjhallens volleyball-gæster

21. september 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I den forgange weekend blev der spillet EM-kvalifikationskampe i Volleyball i Humlehøjhallen og manden, der satte hele scenen er Thomas Bjørn-Lüthi og han opdagede hurtigt, at han havde et alvorligt problem.

Når mange hundreder mennesker er samlet i timevis, så er der jo nogle, der godt kan klare at få lidt spiseligt og måske en pilsner eller en sodavand – måske en kop kaffe  – i ny og næ.

Og den med at hente en masse øl og vand i Fleggaard og så stille en sparebøsse op, som folk kan lægge penge i, var næppe faldet i god jord hos myndighederne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ingen cafeteria i hallen

Sønderborg Kommune har ikke fundet en, der kan drive cafeteriet i Humlehøjhallen, så Thomas Bjørn-Lüthi ringede og bad Skansens centerleder, Gerhard Meinke, om at hjælpe.

“Selvfølgelig sagde jeg ja til at hjælpe arrangørerne, så de mange hundrede gæster kunne få en god oplevelse i Sønderborg”, siger Gerhard Meinke til SønderborgNYT.

Der er ingen tvivl om, at Gerhard Meinke og hans hjælpere fik en virkelig travl weekend.

“Det gjorde vi, men vi nåede også at nyde det dejlige arrangement, der var fantastisk planlagt og lagt i rigtigt gode rammer”, siger centerlederen, som ordnede madvarerne i sit eget køkken i Skansen og kørte dem til Humlehøjhallen, hvor sultne gæster fra flere forskellige lande stod klar til at købe.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...