Skolelærer springer ud som iværksætter

7. maj 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Konstant klikkende kuglepenne og elevfødder der ikke kan stå stille. I sine 12 år som folkeskolelærer har Peter Dubgaard utallige gange kæmpet med elever, der har så meget uro i kroppen, at det går ud over undervisningen.

“Trivsel har altid betydet meget for mig, for jo bedre eleverne trives des mere læringsparate er de. Der findes allerede en del redskaber, der mindsker kropsuro – for eksempel en fidget spinner – men jeg ville lave en løsning, der gjorde det uden at forstyrre sidemanden, læreren og undervisningen”, siger Peter Dubgaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hans idé var en fodgynge, der kunne sættes fast under bordet, så benene aktiveres mens eleverne bliver siddende på stolen. Og efter utallige timer og prototyper i sløjdlokalet vidste det sig, at ideen virkede.

”Jeg testede den i første omgang både på elever med en ADHD-diagnose og nogle elever med kropsuro, som ikke havde en diagnose – og det hjalp dem alle. De kunne simpelthen sidde stille og koncentrere sig i længere tid, når de brugte gyngen”, siger han i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter to års udvikling og test på skoler i Sønderborg Kommune, blev fodgyngen Swnx i foråret sidste år patenteret. Salget startede i juni og ved årets udgang var de første 1000 fodgynger afsat til skoler over hele landet. Senest er Swnx blevet nomineret til en Danish Design Award – en hæder Peter Dubgaard aldrig havde forestillet sig ville overgå produktet, da han startede med at snedkerere.

Fra sløjdlokalet til internationalt vækstpotentiale

Peter Dubgaards virksomhed er hverken tynget af CBS-skjorter eller SWOT-analyser. Alligevel er skolelærerens sløjd-projektet helt organisk ved at udvikle sig til en vækstvirksomhed, der har potentiale til at sælge fodgynger til hele verden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter at have sendt Swnx i hænderne på en ergoterapeut og fysioterapeut viste det sig nemlig, at opfindelsen havde meget større målgruppe end bare skoleelever.

”Jeg ville egentlig bare have eksperterne til at vurdere, om Swnx var ergonomisk korrekt til eleverne. Det var den – men samtidig fortalte de, at den hjælper på holdningen, fordi man spænder op i mavemusklerne, når man bruger, og så stimulerer den led og hjælper med blodcirkulationen i benene hos vokse”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fodgyngen hjælper altså både med koncentration og ergonomi i stillesiddende situationer på tværs af aldre, og derfor testes den nu også i børnehaver, i kontormiljøer og senest er der sat en test op med senskadede, som sidder i kørestol.

”Jeg indså, at det her kunne blive til mere end et redskab til skoler. Det er gået fra at være et produkt for skoleelever op til 10 års alderen, til at være et produkt man kan bruge fra vugge til grav. Så jeg drømmer selvfølgelig også om at skabe en eksportsucces med den her nye produktkategori”, siger Peter Dubgaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

Masser af potentiale gemt i lærerne

Som en klassisk ildsjæl, der både har lærergerningen som hobby og kaster sig ud i et hav af projekter i fritiden, var det naturligt for Peter Dubgaard selv at prøve kræfter med iværksætterprojektet.

I første omgang fik han hjælp hos iværksætterservice i Sønderborg, og herfra blev han henvist til Pre-Scale Up, som er et forløb for vækstiværksættere indenfor Tursime og Oplevelseserhverv.

”Det har givet mig nogle andre virksomheder, jeg kan spejle mig i, og jeg har fået mere fokus på, at det her potentielt kan blive en vækstvirksomheder. Og så har jeg fået adgang til et netværk og en viden, man ikke kan få andre steder”, siger han.

Arrangørerne bag vækstforløbet mener, at der er et helt overset segment af potentielle vækstiværksættere som Peter Dubgaard. De har en særlig viden og netværk, men skal bare have den rigtige sparring for at komme ud over stepperne.

”Hvis man ser oplevelseserhvervene som noget kreativt hygge der ikke kan skabe vækst, undervurderer man oplevelseserhvervene. Vi har i Spinderihallerne beskæftiget os med oplevelseserhverv i mere end et årti, og har set store vækstsuccesser blomstre. Og der er stadig et stort, uforløst potentiale”, siger Majbritt Chambers, der er projektleder i Spinderihallerne.