Skoven er solid – og tilstanden er god

28. august 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Det er en række detaljer i regelsættet for ammoniak-regulering, som fastlåser Chr. Ihle og flere hundrede af hans kolleger landet rundt på deres ejendomme. Det forklarer miljørådgiver Britt Bjerre Paulsen, LandboSyd, som her i sensommeren deltog i møderne med danske folketingspolitikere på ejendommen ved Gråsten.

Der er registreret flere forskellige naturtyper i Gråsten Skov,  som er udpeget som Natura 2000 område og habitatområde.

De to naturtyper, som Chr. Ihles ejendom ligger lige op ad, er bøgeskov på muld og askeskov. Begge typer er udpeget som kategori 1 natur, og det betyder, at der er et krav om maksimal deposition af kvælstof fra luften på 0,7 kg kvælstof pr. hektar pr. år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gode og fine skovtyper

Britt Bjerre Paulsen er uddannet forstkandidat og undrer sig over, at netop disse to naturtyper skal være så strengt beskyttet:

”Hvis det var et vestjysk egekrat på sandjord, hvor de næringsfattige egenskaber bestemmer, kan man tale om et problem med for meget ammoniak. Men der er tale om bøge- og asketræer på muldjord og lerjord. Det er tåbeligt at tage de to typer med på listen af naturtyper, som udløser dette krav. Det er gode og fine skovtyper, og de er afhængige af, at der nok næring og god jord, og asketræerne vil gerne have vandbevægelse i jorden. Og næringen får de fra kvælstof,” siger Britt Bjerre Paulsen i en pressemeddelelse fra Landbo Syd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Er i god tilstand

Hun understreger, at skoven ved Chr. Ihles ejendom af Naturstyrelsen er registreret som i god tilstand. En tilstand som opfylder EU’s krav. Det selv om det er 25 år siden, Chr. Ihle overtog ejendommen efter forældrene og udvidede produktionen til det nuværende niveau.

Helt konkret er udledningen fra Chr. Ihles ejendom målt til 14,3 kg kvælstof pr. hektar i randen af skoven, og selv hvis Chr. Ihle laver gennemgribende investeringer med miljøtiltag for at mindske udledningen, vil kravet om maksimalt 0,7 kg pr. hektar aldrig nogensinde kunne blive overholdt, forklarer hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Mine beregninger viser, at vi vil kunne få udledningen til at falde med 4,6 kg. pr. hektar, og det er jo slet ikke nok i henhold til de nuværende regler,” siger Britt Bjerre Paulsen.

Måler i randen af skoven

Og kan dette krav ikke overholdes på målepunkter for eksempel i randen af skoven, kan der ikke gives en miljøgodkendelse, forklarer hun.

”Der kan er nok nogle områder i længere inde i skoven, hvor det kan have betydning, om der kommer en stor belastning, men selve skovranden er ikke så sårbar,” siger Britt Bjerre Paulsen. Alligevel er det i skovranden, at målingerne laves. Hvis man bevæger sig blot to hundrede meter ind i skoven, vil påvirkningen med kvælstof falde til det krævede.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et får på tyve hektar

Grænseværdien på 0,7 kg pr. hektar er ikke meget. Ifølge normtal-tabellen over hvad der er i husdyrgødningen, leverer en lille hest 38 kg kvælstof om året og et får 14 kg. Den luftbårne ammoniak, der kan tillades fra Chr. Ihles ejendom svarer til, at der højst går en tyvendedel får pr. hektar, hvis kravet skal overholdes. Så burde man ikke have lov at lufte sin hund i området, for det vil også give for meget kvælstof, forklarer Britt Bjerre Paulsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Stor investering ikke nok

Chr. Ihle må ikke ændre på produktionsstedet. Eksempelvis må kalvehytterne, som står tæt ved skovkanten, ikke flyttes, for en ny placering kræver en miljøgodkendelse.

Heller ikke en stor investering i et nyt moderne anlæg er ikke nok – selv om den stort set vil halvere afsætningen af ammoniak i skovkanten. Udledningen skal helt ned på 0,7 kg pr. hektar. Så derfor er Chr. Ihle fuldstændig låst fast med det nuværende produktionsapparat. Han fik en produktionsgodkendelse til 142 malkekøer inden der var krav om miljøgodkendelse, og den produktionstilladelse gælder så længe det nuværende anlæg kan bruges, og når det er slidt op, så må produktionen lukkes ned, hvis ikke der bliver ændret på de stive regler om ammoniak.

 

 

 

 

 

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...