Slå et vinderslag i kampen mod brystkræft

16. maj 2022 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Den 5. juni klæder vi banen i lyserødt og vores fantastiske sponsorer er klar – sammen med turneringslederne Annemette og Jeanette, som står bag Pink Golf i Sønderborg Golfklub – til at byde alle fritspillede, golfglade mænd og kvinder fra nær og fjern hjertelig velkommen til en festlig dag i denne gode sags tjeneste, skriver golfklubben i en pressemeddelelse.

Tilmeldingen foregår på golfboks og sidste frist for tilmelding er 30.Maj kl.12

”Dagen er som altid fyldt med glade mennesker fantastiske præmier og dejlig forplejning. Vi håber at rigtig mange vil bakke op om denne dag hvor vi står sammen om at bekæmpe brystkræften”, siger Jeanette Meineche

Artiklen fortsætter under annoncen

I år har vi –  udover HimmerLands 25.000 kr. pr. hole in one, hvor beløbet går direkte til Kræftens Bekæmpelse, også en flot præmie fra Kræftens Bekæmpelse samt en elcykel fra Vollerup 2-hjuls Center til en værdi af 22.500 kr. som tilfalder den eller de dygtige spillere, der sænker bolden i hul på 1. slag og dem håber vi selvfølgelig på der er flere af på denne dejlige dag.

Dagen slutter i det flot pyntede telt, hvor der serveres en dejlig middag fra Skovby Kro .

Har du/I spørgsmål omkring dagen, så er Jeanette Meineche klar til at hjælpe på tlf. 2637 1489 eller mail [email protected]