Slægthistorisk Forening inviterer til foredrag om Den Store Krigs mange traumer

19. februar 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland afholder lørdag den 22. februar generalforsamling. Generalforsamlingen forventes afsluttet inden klokken 14, hvorefter der er adgang for alle interesserede til et spændende foredrag med titlen ”Med Sind og Sjæl sprængt i Stumper og Stykker” ved journalist, forfatter og moderator Simon Kratholm Ankjærgaard, Jyllinge.

Cirka 30.000 sønderjyder kæmpede på tysk side under Den Store Krig. Tusindvis af disse mennesker vendte hjem med ar på sjælen, skriver foreningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Én af skæbnerne var Rasmus Christian Petersen, der hængte sig 30 år efter krigens afslutning – som offer for et sind, der var blevet sønderrevet i de nordfranske skyttegrave og over tabet af sin bror, som også deltog i krigen.

Simon Kratholm Ankjærgaard fortæller historien om sin oldefar, der aldrig blev den samme efter mødet med krigens rædsler.

Med udgangspunktet i oldefaren vil han brede fortællingen om Den Store Krig og det store kollektive krigstraume ud – men også runde det tabu det var, at komme hjem med en sønderrevet sjæl og selvmordstanker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foredraget afholdes i samarbejde med FolkeUniversitet.

Tid og sted: Kl. 13 Generalforsamling, kl. 14 foredrag. Multikulturhuset, Salen, Nørre Havnegade 15, 6400 Sønderborg.

Entre: 30 kr. til foredraget for deltagere, der ikke er medlem af Slægtshistorisk Forening Sønderjylland.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...