Slægthistorisk Forening inviterer til to foredrag

9. januar 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland indleder forårssæsonen 2020 med et arrangement i MultiKulturhuset fra klokken 10 til 15 lørdag den 11. januar, hvor dagens program omfatter to spændende foredrag.

Dagens første foredrag starter kl. 10, hvor forhenværende arkivleder ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, dr.phil. Lars N. Henningsen, i foredraget “Fred og håb – Sønderjylland mellem våbenstilstand og genforening” vil fortælle om dagligdagen i Sønderjylland efter fire års rædsler og kaste lys over den krogede vej frem mod genforeningen i 1920, skriver foreningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klokken 13 vil cand.mag. og tdl. lektor Inger Buchard holde foredraget ”Kilder og hjælpemidler til slægtsforskning i Tyskland”, hvor hun vil blandt andet omtale de mange digitaliseringsprojekter og arkivernes nye søgemuligheder, der de senere år er kommet på internettet. Dette foredrag holdes i samarbejde med FolkeUniversitet.

I pauserne og efter foredragene vil det være muligt at benytte MultiKulturhusets café, samt for at stille spørgsmål om slægtsforskning til andre slægtsforskere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle interesserede er velkomne.

Entré er 30 kr. for gæster, men gratis for foreningens medlemmer.

22. juli 2026 112, Gråsten

Tyvene gav ikke op og vendte tilbage

22. juli 2026 112

Tyvene ser ikke ud til at have opgivet garagen på Felstedvej i Gråsten. Blot få dage efter et indbrud, hvor der blev stjålet værktøj, har ukendte gerningspersoner igen været på spil på den samme adresse. Denne gang lykkedes det dog ikke at komme ind i garagen. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands […]

Læs mere...