En virksomhed på Svalevej i Nordborg blev mellem søndag den 7. september 2025 klokken 17:00 og torsdag den 11. september 2025 klokken 06:55 udsat for indbrud. I tidsrummet er en dør til stedet blevet brudt op, og gerningsmanden har haft mulighed for at færdes i virksomhedens lokaler.
Der er blandt andet stjålet ti kasser med lysarmaturer og lysstofrør samt en motorcykel med registreringsnummer EP12107.
“Vi vil meget gerne høre fra borgere, der kan have bemærket noget mistænkeligt omkring Svalevej i den periode,” oplyser politikommissær Martin Hess Pedersen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

















