Sluseport ved Augustenborg faldt af

26. oktober 2017 Augustenborg Skrevet af: Michael Kjær

I går opdagede dykkere, at én af to sluseporte, som skiller Augustenborg Fjord fra Lillehav – og omvendt – er faldet af og dumpet ned på bunden af fjorden. Portenes funktion er at holde saltvandet ude i fjorden, når den står højt – omvendt skal portene åbne og lede ferskvand fra Lillehav ud i fjorden, når det fx har regnet meget og vandstanden i Lillehav er høj. Det oplyser Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Dykkerne var i fjorden for at fiske cykler, knallerter og andet affald op, da de opdagede, at porten var faldet af. Det vides ikke, hvor længe den har ligget der. Det kan ses fra kajen foran siloen, at porten mangler, men ingen har tilsyneladende bemærket noget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Porten er nu bjærget, og havnemester Finn Hansen er glad for, at porten er intakt.

”Porten er faldet ned fordi et jernhængsel var gennemtæret. Nu skal vi have lavet et nyt hængsel og monteret det på porten. Vi kan først sætte porten på plads, når der ikke er nævneværdig strøm. Ellers er det svært at styre porten. Vi skal også have fat i en større kran og formentlig også have assistance af professionelle dykkere til selve monteringen”, fortæller havnemester Finn Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge biolog Bent Albæk er der ikke nogen større risiko for fiske- og dyrelivet i Lillehav.

”Portene kan ikke fuldstændig forhindre indsivning af saltvand til Lillehavet, så vandet i Lillehavet er i forvejen saltvandspåvirket. Det betyder, at fiske- og dyrelivet i Lillehavet er tilpasset situationer med vekslende grader af saltvandspåvirkning”, siger biolog Bent Albæk.

20. april 2024 Erhverv, Nordborg

Ingen medalje til EUC Syds deltager ved DM i Skills

20. april 2024 Erhverv

Nu er Danmarks dygtigste bagere, tekniske isolatører, møbelpolstrere, anlægsstruktører og kosmetikere fundet. Unge fra 47 forskellige konkurrencefag har netop fået hængt en guldmedalje om halsen ved en storstilet afslutningsceremoni for DM i Skills 2024 – Danmarksmesterskabet for unge fra erhvervsuddannelserne, der i år blev holdt på Dyrskuepladsen i Roskilde. Fra EUC Syd i Sønderborg deltog […]

Læs mere...