Snart går starten til Tour de Fryndesholm – skal du med i feltet?

Arkivfoto
Arkivfoto
9. juni 2023 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Den 17. juni klokken 9 går starten på årets udgave af Tour de Fryndesholm – og der er morgenmad og udlevering af startnumre ved Fryndesholmskolen i Fynshav fra klokken 8, skriver arrangøren, NSU Cyklemotion.

Der er tre ruter, som deltagerne kan vælge imellem.

35 km ruten – glimrende til børnefamilier

Ruten er specielt egnet til dem der ønsker at få en hyggelig cykeltur. Den er god til familien med børn og for dem, som ikke cykler regelmæssigt.

Undervejs møder man et par små bakker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er depot med forfriskninger på ruten.

Det er selvfølgeligt også tilladt at medbringe mad og sidde i vejkanten og nyde den, blot man husker at rydde op bagefter

75 km ruten – fin til de lidt rutinerede

Ruten er til dem der regelmæssigt cykler en tur til og fra arbejde samt dem, der ønsker lidt mere end bare flad landevej.

110 km ruten – glimrende til dem der er i form

Denne rute er for dem, der har nogen fortræning bag sig og ruten går næsten hele øen rundt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er ca. 1.000 højdemeter på turen.

Brug hovedet

På alle ruter kører man på eget ansvar, og færdselsloven skal selvfølgelig overholdes. Det anbefales at man bruger hovedet og kører med cykelhjelm.

Ruterne vil være afmærket med skilte

Der er service vogne på ruten som vil hjælpe ved defekt og fungere som ’fejeblad’, der samler cyklister, som ikke kan køre deres valgte rute.

Priser

35 km kr. 75,00

75 km kr. 115,00

110 km kr. 150,00

Artiklen fortsætter under annoncen

Beløbet betales på bankkonto nr. 9570-10505497 Arbejdernes Landsbank eller betales på dagen.

Deltagergebyret er inklusiv en pølse og en øl eller vand.

28. april 2024 Kultur, Sønderborg

Igen en helt fantastisk velspillet folkBALTICA-koncert

28. april 2024 Kultur

Lørdag aften blev der spillet masser af folkmusik ved folkBALTICAs udsolgte åbningskoncert i Alsion og flere af tilskuerne nævnte, at de unge musikere på scenen gjorde det helt fantastisk – ikke mindst de unge kvinder, som trådte frem og sang. Albin Paulus, Årets huskunstner, fik også vist, hvor godt han mestrede sine usædvanlige instrumenter. Inden […]

Læs mere...