Socialdemokrater afviser at ansætte privat rengøring i hjemmeplejen

27. september 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Seniorudvalgsformand Preben Storm og byrådsmedlem Didde Lauritzen, Socialdemokratiet, skriver:

Vi har med interesse læst SønderborgNYTs artikel, hvor Vivi Brit Nielsen fra Venstre fortæller, at man ved at anvende ufaglærte til rengøringsopgaver i ældreplejen kan frigive SOSU-personale til plejeopgaverne.

Indledningsvis var vores reaktion, at det gør man jo allerede i høj grad i de forskellige plejedistrikter ud fra lokale vurderinger – den vurdering, mener vi i Socialdemokratiet, ligger rigtigt ude hos dem, der kender hverdagen og borgerne i hjemmeplejen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men så læste vi på den pågældende Venstre-politikers egen side, at det hun egentligt mente var, at der i den kommunale ældrepleje skulle ansættes firmaer til at varetage rengøringen. Det vil sige, at Venstre i Sønderborgs Byråd forslår at privatisere rengøringen i den kommunale ældrepleje.

Og så opstår vores bekymring: Det virker enormt uigennemtænkt og potentielt utrygt for de ældre..

Hos de borgere der alene har praktisk hjælp, er det jo netop vigtigt, at der kommer personale fra den kommunale ældrepleje, som tidligt kan hjælpe med at opspore, hvis en ældre har et behov for yderligere hjælp.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved at ansætte private firmaer som rekrutterer ufaglærte, mindsker man samlet antallet af ufaglærte som eventuelt kunne vise sig egnet til rekruttering til SOSU-faget, hvis de i stedet var ansat i den kommunale ældrepleje. Man må også have in mente, at hvis man har for mange ansat alene til at arbejde mellem 8-16 i hverdage, ja så bliver vagtbelastningen på de resterende medarbejdere i ældreplejen.

Aftenvagter, nattevagter og weekendvagter skal fortsat dækkes og der kommer ikke flere medarbejdere, fordi man omfordeler opgaverne eller privatiserer dem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Endelig vil vi gerne stille spørgsmålstegn ved det fornuftige i at trække store beløb ud af distrikternes budgetter for at afregne rengøring separat. Det indskrænker – efter vores mening – det enkelte distrikts handlemuligheder betydeligt.

Og så er der en sidste vigtig pointe: En borger, der både modtager praktisk og personlig pleje, vil med en privatisering af rengøringen være i stor risiko for at skulle forholde sig til rigtig mange forskellige mennesker ind og ud af deres hjem.

Artiklen fortsætter under annoncen

I forvejen er der i distrikterne og forvaltningen fokus på, hvordan man kan nedbringe antallet af forskellige medarbejdere, som kommer i de ældres hjem- den udvikling ønsker vi i Socialdemokratiet at støtte og udvikle – ikke modarbejde ved at gøre det endnu sværere for distrikterne at skabe mindre teams omkring borgerne.

Vi er helt enige i, at der er et problem med rekruttering af SOSU-personale – det er et landsdækkende problem.

Sønderborg Kommune har allerede gjort en række tiltag for at styrke rekrutteringen. Blandt andet har er antallet af elevpladser øget markant.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lad os sammen styrke området og gøre SOSU-faget attraktivt, fremfor at gå efter kvikfix- løsninger, som virker uigennemtænkte og potentielt kan tage ressourcer fra plejeopgaven.

19. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

Tænk ud af boksen med Battle Box hos Maximum Sønderborg

19. marts 2024 Erhverv

Maximum Sønderborg har netop introduceret en forlystelse, der sætter gæsternes evner på prøve og skaber sjove minder. Navnet på den nye forlystelse er Battle Box, hvor alle bliver udfordret som aldrig før. ”Forestil dig et rum fyldt med 12 hvide bokse. Det ser måske simpelt ud, men hver boks gemmer på 4-7 udfordringer og gåder, […]

Læs mere...