Socialt frikort til socialt udsatte: Tjen skattefri penge uden at blive trukket i kontanthjælp

9. marts 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Fra den 1. januar har de mest udsatte borgere mulighed for årligt at tjene op til 20.000 kroner skattefrit, uden at der modregnes i kontanthjælp, førtidspension eller andre offentlige ydelser. Ordningen hedder det sociale frikort, og skal give de mest udsatte borgere bedre muligheder for at deltage i samfundets fællesskaber, bidrage og opleve værdi i hverdagen.

Det sociale frikort skal også tilskynde virksomhederne til at tage et socialt ansvar for de socialt udsatte.

Målgruppen for det sociale frikort er personer med særlige sociale problemer. De skal være langt fra uddannelse og job og må ikke have været under uddannelse eller haft arbejdsindkomst over 10.000 kr. det seneste år. Ordningen gælder i en toårig forsøgsperiode til udgangen af 2020. Herefter bliver ordningen evalueret af Børne- og Socialministeriet. Sønderborg Kommune har visiteret den første borger til ordningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Den allermest udsatte gruppe af borgere er de hjemløse, der gør brug af forsorgshjem og herberger. Vi står overfor en stor opgave med at gøre dem opmærksom på den nye mulighed. Jeg vil gerne opfordre alle, der er pårørende til eller kender hjemløse og andre udsatte borgere, til at fortælle dem om ordningen. Det er kommunen, der visiterer borgerne til det sociale frikort, og det sker på grundlag af en konkret individuel vurdering”, siger udvalgsformand Preben Storm i en pressemeddelelse.

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...