Sønderborg-brødre har designet flotte Hartmann Ure

4. april 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

 

Det er mere end et år siden brødrene Nikolai og Jens Hartmann fra Sønderborg satte sig sammen og designede nogle spændende ure.

“Vi er fascinerede af godt design og kan godt li’ for eksempel Rolex-ure, men de koster jo ret mange penge”, siger Jens Hartmann til SønderborgNYT.

“Det måtte være muligt at designe ure, der er flotte og har kvalitet, som også er til at betale for de fleste af os”, siger Nikolaj Hartmann.

Brødrene fortæller, det var spændede at designe urene, når der samtdig skulle tages højde for produktionsprisen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette ur fra Hartmann kan bæres af både damer og herrer.

“Og det første ur ville koste det tredobbelte af, hvad vi satsede på, så det blev til en ommer”, siger de. Heldigvis klarede de udfordringen og da alt var køreklar, skulle de bare gå og vente på, at pakkeposten kom med de første ure.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det var svært at vente, men sådan er det jo. Og vi er ret godt tilfredse med de ure, vi har designet”, siger Jens Hartmann. Han fortæller videre, at prisen for det ene ur, der både er til damer og herrer, er cirka 1000 kroner, mens andre koster 2500 kroner.

“Til de priser mener vi, at enhver har muligheden for at have et ur af kvalitet, fremfor det vi kalder BR-ure”, siger Nikolai Hartmann.

Gang i salget

Urene sælges i Sønderborg Guld & Sølv samt på hjemmesiden Hartmannure.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi prøver at få flere urhandlere til at tage nogle ure i kommission og det betyder jo, at de ikke tvinges til at købe et udvalg, men bare kan have dem liggende og afregne for dem, som de sælger”, siger Nikolaj Hartmann.

Brødrene vil også gøre mere for at få kendskabet til hjemmesiden bredt ud, fordi den også er en vej til salg.

“Jeg har været et smut på Sønderborg Iværksætter Service og snakke salg – og der hørte jeg, at de tanker, som jeg havde gjort mig, var de rigtige”, siger Nikolai Hartmann. Han synes, det gav mening at høre, at hans planer var rigtige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til hverdag er den ene af brødrene alarmsælger, mens den anden er elev på Statsskolen. Og trods det at de har rigeligt at se til, så er den næste designudfordring et samtaleemne.

“Vi snakker om at designe bukser og på sigt et helt look”, siger de.

 

28. marts 2024 Sport, Sønderborg

Sønderborg Futsal spiller kvartfinalekamp i Humlehøj-hallerne på lørdag

28. marts 2024 Sport

Sønderborg Futsal er klar til dette års kvartfinale og modstanderholdet bliver Hjørring Futsal Klub. Der spilles bedst af tre kampe, og Sønderborg har hjemmebane i første kamp som spilles i Humlehøj Hallen på lørdag kl. 13:00. Sønderborg har leveret en stærk slutspurt med tre sejre på stribe og har været garant for mange mål. Holdet […]

Læs mere...