Sønderborg er gået 30 pladser frem på Dansk Byggeris rangliste

20. juni 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Det går godt med erhvervsvenligheden i de sydjyske kommuner. Billund er Danmarks bedste til erhvervsvenlighed, Vejen er nummer to og Aabenraa nummer ni. Det viser Dansk Byggeris årlige analyse, hvor flere sydjyske kommuner gør det godt.

Sønderborg lå i 2016 nummer 80 på listen over erhvervsvenlige kommunen, men er siden gået 30 pladser frem – og er nu nummer 50 på 2017-listen.

Virksomhederne betaler ikke dækningsafgift, byggetilladelsen bliver hurtigt ekspederet på kommunekontoret, og genbrugspladsen holder åbent, så det passer med virksomhederne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er bare nogle af de ting, som gør, at Billund kan kalde sig Danmarksmester i erhvervsvenlighed 2017, skarpt efterfulgt af Vejen på andenpladsen.

Det viser Dansk Byggeris årlige analyse, hvor landets 98 kommuner bliver målt på 31 parametre om alt fra skatter og afgifter til investeringer i offentlige bygninger og prisen og åbningstiderne på genbrugspladsen.

”Jeg er stolt over, at der er så mange af vores sydjyske kommuner, der ønsker at imødekomme de lokale virksomheder og skabe gode rammevilkår for dem, at vi både har Danmarks bedste og næstbedste kommune til erhvervsvenlighed i Sydjylland. Det er godt gået, og der er flere af vores kommuner, som markerer sig i den meget erhvervsvenlige ende af listen”, siger formand for Dansk Byggeri Sydjylland, Michael Mathiesen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Se ranglisten inddelt efter regioner her

20. april 2024 Erhverv, Nordborg

Ingen medalje til EUC Syds deltager ved DM i Skills

20. april 2024 Erhverv

Nu er Danmarks dygtigste bagere, tekniske isolatører, møbelpolstrere, anlægsstruktører og kosmetikere fundet. Unge fra 47 forskellige konkurrencefag har netop fået hængt en guldmedalje om halsen ved en storstilet afslutningsceremoni for DM i Skills 2024 – Danmarksmesterskabet for unge fra erhvervsuddannelserne, der i år blev holdt på Dyrskuepladsen i Roskilde. Fra EUC Syd i Sønderborg deltog […]

Læs mere...