Sønderborg er nomineret som ‘Årets aftenskolekommune’

2. juli 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

AOF Syd har indstillet Sønderborg Kommune til Aftenskolernes Pris ‘Årets aftenskolekommune’ og nu er kommunen nomineret sammen med Aalborg og Skanderborg Kommune.

Aftenskolernes Pris er en fejring af de aftenskoler og kommuner, der gør den folkeoplysende voksenundervisning i Danmark til noget helt særligt.

Aftenskolernes Pris har til formål at styrke udviklingen af den folkeoplysende voksenundervisning.

Prisen er udviklet som et samarbejde mellem: AOF, Dansk Oplysnings Forbund,  Folkeligt Oplysnings Forbund, LOF, Fora og FO-Aarhus

Artiklen fortsætter under annoncen

Målet er at anerkende de kommuner og aftenskoler, der gennem konkrete aktiviteter er med til at forbedre og forny de folkeoplysende tilbud på lokalt plan.

Håbet er, at Aftenskolernes Pris kan være med til at sætte fokus på og udbrede kendskabet til, hvad aftenskolen også er – nemlig nyskabende, aktuel, engageret og aktiv i samfundslivet og -debatten.

Kandidaterne til prisen skal findes blandt landets aftenskoler og kommuner.

Vinderen bliver offentliggjort den 22. august på Kulturmødet Mors.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor er Sønderborg indstillet

Begrundelsen for indstillingen er blandt andet, at Sønderborg Kommune har tydeligt fokus på, hvor vigtigt det er at få kommunens borgere på aftenskole og at kommunen arbejder på at forny og udvikle aftenskolernes indhold.

Fornyelse og udvikling sker for eksempel gennem en partnerskabsaftale i samarbejde med Aftenskolernes Samråd.

Formålet er, at kommunen kan få gavn af aftenskolernes viden og kompetencer, og de enkelte aftenskoler har fået mulighed for at byde ind på opgaver to og to på skift.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunen har også åbnet Aftenskolernes Hus for at bedre forholdene for aftenskolerne og brugerne.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...