Sønderborg Erhvervsservice vil lytte til Dansk Byggeri

20. juni 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Vi har i Sønderborg Kommune fuldt fokus på at give vores virksomheder den bedst mulige service, og derfor er det selvfølgelig rigtig ærgerligt, at vi i år må notere os en tilbagegang i Dansk Byggeris undersøgelse af erhvervs- og byggevenlige kommuner.

Det siger Sønderborgs erhvervschef Pernille Refshauge til SønderborgNYT.

Og når det handler om, hvad Sønderborg Erhvervsservice vil gøre for at blive bedre, så kommer svaret prompte:

“Vi lytter altid til vores dygtige virksomheder, og jeg kan allerede nu sige, at vi frem imod 2017 i samarbejde med Dansk Byggeri, vil gå nærmere ind i undersøgelsen og få belyst, hvordan vi kan imødekomme de ønsker, som virksomhederne har til vores service”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erhvervsservice er også i løbende dialog med virksomhederne for at målrette indsatsen.

“Og vi sætter alle kræfter ind på fremadrettet at øge erhvervsvenligheden”.

Formanden for Dansk Byggeri Sydjylland har tre gode råd til Sønderborg Kommune.

“Afskaf kædeansvaret. Det gør, at små håndværkere i området har svært ved at stille den økonomiske garanti, som hovedentreprenøren vil kræve. Det er hverken til gavn for de små virksomheder eller lokalområdet, og det giver dyrere byggeri”, sagde formand for Dansk Byggeri Sydjylland, Michael Mathiesen, til TV Syd Nyhederne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Om få år vil der mangle faglært arbejdskraft. Derfor kan Sønderborg Kommune gør en indsats.
Jeg synes, at kommunen er nødt til at lave en partnerskabsaftale med os i Dansk Byggeri og den lokale tekniske skole, så vi sammen kan overbevise folkeskoleeleverne om, at der en rigtig god fremtid som håndværker. Dér kan eleverne tage en studentereksamen samtidig med de nye EUX-uddannelser”.

Der var også et tredje flueben på tjeklisten.

“Udlicitér mere. Der er for eksempel 10 procents besparelse på at udlicitere vej- og parkområdet, hvor Sønderborg Kommune ligger en smule bagefter. Men det gælder i det hele taget om at være servicevenlig. Kommunen skal have udskiftet myndighedskasketten med en servicekasket”, sagde Michael Mathiesen.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...