Sønderborg Friskole skriver til forældre om initiativgruppe der vil overtage skolen

6. maj 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Den kreds af mennesker, der har planer om at overtage Sønderborg Friskole, har via forældre til børn på friskolen fået følgende ord tilsendt fra Sønderborg Friskoles bestyrelsesformand, Lisbeth Hansen, der er godt tilfreds med at friskolen lige nu har 23 elever og udsigt til at vokse med op til otte flere.

Sønderborg Friskole er blevet gjort bekendt med, at en gruppe tidligere forældre sammen med en tidligere ansat og vores tidligere formand, ønsker at forsøge sig med en udefrakommende overtagelse af Sønderborg Friskole.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette er selvfølgelig ikke muligt, da de tidligere forældre ikke længere er en del af friskolen og ikke har indflydelse på eller stemmeret i forhold til beslutninger der vedrører skolen.

Sønderborg Friskole har i sin nuværende form opbakning fra såvel forældrekreds, som det finansielle bagland.

Vi har en stabil tilgang af nye elever og vægter tid til implementering af den gode skolekultur hos hver enkelt ny elev.

I friskolens dagligdag oplever vi en skole i rolig fremgang med fornyet rum for dannelse af god skolekultur.

Artiklen fortsætter under annoncen

Målet er ikke at vokse hurtigt, men stabilt.

I skrivende stund er vi på skolen 23 elever.

I den forløbne uge alene har vi haft henvendelser på otte børn, hvoraf vi har forventning om opstart af minimum tre elever inden næste børnetælling til september.

Vi er derfor snarligt i mål med de fastsatte forventninger til elevtal.

Friskoleforeningen oplyser

Friskoler skal i det første år have mindst 14 elever og i det andet år skal elevtallet være minimum 24 og året efter skal der være minimum 32 elever.

Artiklen fortsætter under annoncen

Elevtal opgøres årligt den 5. september.

Det er ikke nok at have et vist antal elever.

Fordelingen er også vigtig og der skal være et vist minimum i indskolingen og i mellemklasserne, oplyser Friskolernes Forening til SønderborgNYT.

Fordelingen skal være mindst ni elever i alt på børnehaveklassetrin og 1. og 2. klassetrin,

Mindst seks elever i alt på 3. og 4. klassetrin og mindst ni elever i alt på 5.-7. klassetrin.

28. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

Altid Vikar i Huholt fik brug for mere plads

28. marts 2024 Erhverv

Gennem et par år har Kasper Sauer siddet i Huholt og sendt vikarer ud til det pædagogiske, sundhed- og psykiatrifaglige område. Han og familien var flyttet fra Nordsjælland og hjem til det sønderjyske og som salgsdirektør i Altid Vikar skal Kasper Sauer lave nye samarbejdsaftaler og rekruttere vikarer til hele Syddanmark. “Det er gået rigtigt […]

Læs mere...