Sønderborg Futsal møder Lystrup i eftermiddag

24. november 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I eftermiddag klokken 16 tager Sønderborg Futsal imod Lystrup i Broager Sparekasse Skansen.

I forhold til sidste weekend hvor holdet vandt 5-1 over Aalborg FK er Elmedin Kasumovic og Oscar Brodersen igen med på Sønderborg holdet.

Der vil også være god mulighed for, at man kender en hel række spillere fra Lystrup, fordi de råder over tidligere spillere fra SB/Midtals, som studerer i Århus. Derudover er Lystrups træner også oprindeligt fra Als, skriver Sønderborg Futsal.

Sønderborgspillerne håber, rigtig mange vil bakke op, når to af Jyllands bedste hold tørner sammen. Der vil blive gået til stålet og begge hold har i den forgangne uge fået to spillere udtaget til det danske landshold. Det er første gang nogen sinde i vest, at der vil være fire landsholdsspillere på banen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Landsholdstræneren Nikolaj Saabye og hans assistent vil i den anledning befinde sig på tilskuerpladserne.

Sønderborg er 110 procent klar til kampen med:

Nr. 1 Dennis Skipper

Nr. 2 Elvedin Saric

Nr. 3 Ali Abouryal

Nr. 5 Visar Aliti

Nr. 6 Kim ”Bomber” Hansen

Nr. 7 Hassan Bajoumi

Nr. 8 Oscar Brodersen

Nr. 9 Emil Skursch

Nr. 10 Ermin Kasumovic

Nr. 11 Elmedin Kasumovic

Nr. 13 Samer Abouzeid

Nr. 14 Nicolaj Kudsk Knudsen

Foto: Pebbes Billeder