Sønderborg Garden inviterer børn og unge ind i fællesskabet

Hver onsdag byder på både march og musik. Pressefoto

Hver onsdag byder på både march og musik. Pressefoto

23. august 2025 Frivillige Skrevet af: Sissel Vinther

Sønderborg Garden er flyttet ind på Alssundgymnasiet, hvor de nye rammer giver plads til både musik og fællesskab. Her er der mulighed for både musik, motion og nye venner – og for at lære alt det, der følger med at være en del af en bygarde, fra at møde til tiden til at øve sig og lykkes.

Nu åbner garden dørene for børn og unge fra 8 år og opefter, som har lyst til at prøve kræfter med gardenlivet. For en bygarde er meget mere end musik – det er kultur, dannelse og fællesskab i øjenhøjde, hvor man får frisk luft, bevægelse og oplevelser sammen, oplyser Sønderborg Garden i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Garden har gennem mange år været en fast del af byens musikliv. Sønderborg Garden blev stiftet i 1980 og tæller i dag omkring 45 gardister samt en række elever, som er på vej ind i fællesskabet. Garden er kendt for at være en fast del af byens liv, hvor de med musik og faner sætter stemning til alt fra ringridninger til lokale festligheder.

For mange børn og unge har garden været stedet, hvor de har opdaget glæden ved musik og fået venskaber, der rækker langt ud over øvesalen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle nysgerrige kan kigge forbi til åben marchtræning hver onsdag fra klokken 17:30 på Alssundgymnasiet, Grundtvigs Allé 86 i Sønderborg. Fra klokken 18:00 spiller gardisterne sammen, og gæster kan se lokalerne. Der er ingen tilmelding.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...