Sønderborg Harmonikaklub spillede adventskoncert

24. november 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Til Sønderborg Harmonikaklubs 10. adventskoncert i Musikhuset havde klubben inviteret ægteparret Annmay og Lars Kirkegaard, der sammen udgør duoen ‘MeAnnmay’ som måske er Danmarks – eller måske verdens – eneste duo med harmonika og marimba.

Desværre var Lars Kirkegaards hustru syg, så det blev til en solootræden i stedet.

I anden del af koncerten, hvor det handlede om julens melodier, fik harmonikaspillerne god hjælp af unge mennesker.

Sønderborg Harmonikaklub er nu i sit 35. leveår og har nu i de seneste år haft hjemsted i byens musikhus på Skovvej, der byder klubben meget fine rammer. Øvetider er tirsdage kl. 10 – 12 og alle er velkommen til at komme og lytte på. Sønderborg Harmonikaklub optager gerne nye medlemmer, der spiller eller bare interesserer sig for harmonikamusik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klubben tæller i dag 38 musikere og ligeså mange passive medlemmer.