Sønderborg Iværksætter Service overtager iFabrikken

16. maj 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Vækstrådet har brugt adskillige uger på at sikre et net under de mange iværksættere, der drømmer om at føre en idéby ud i livet. Og når der er brugt virkeligt meget tid på at finde det rigtige setup, så skyldes det Vækstrådets ubetingede krav om gennemsigtighed og åbenhed. Desuden er der et etisk kodeks, som skal efterleves af alle involverede parter.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Nu hvor det er Vækstrådet, der skal føre Masterplanen for iværksætteri ud i livet, så har vi anset det for hensigtsmæssigt at iFabrikken indstiller sine aktiviteter og overdrager de væsentlige dele til Vækstrådet”, siger iFabrikkens bestyrelsesformand Leif Petersen i en pressemeddelelse.

“Hvis iFabrikken skulle have fortsat, så skulle vi have været ind og byde på konkrete opgaver indenfor iværksætteriet og det passer slet ikke til iFabrikkens struktur. Derfor overdrager vi aktiviteterne”, siger Leif Petersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

iFabrikkens direktør er ude

SønderborgNyt spørger Henrik Enderlein, om iFabrikkens ansatte følger med ved overdragelsen?

“Der er en enkelt medarbejder, der følger med, men ikke andre. Heller ikke direktør Dennis Marcez”, siger Henrik Enderlein. Han forklarer, at Vækstrådet sådan set overtager de aktiviteter, som passer til konceptet i Sønderborg Iværksætter Service.

“Dét, som ikke passer ind, beholder iFabrikken selv”, siger han.by3

Artiklen fortsætter under annoncen

Bestyrelsesformand i Vækstrådet, Henrik Enderlein, siger til SønderborgNyt, at det er den helt rigtige løsning for alle parter.

“Der har været arbejdet længe på at nå i mål, men nu er vi alle enige om, at løsningen med at Sønderborg Iværksætter Service overtager iFabrikken, er den rigtige”, siger Henrik Enderlein til SønderborgNyt.

Sønderborg Iværksætter Service overtager med aftalen er række koncepter, materiale, tekniske hjælpemidler, inventar og aftaler med samarbejdspartnere og iværksættere, der er i gang på iFabrikken.

Artiklen fortsætter under annoncen

“På den ene side er det vemodigt, at vi stopper aktiviterne. På den anden side er det den bedste løsning, når vi skal have fokus på iværksætterne”, siger Leif Petersen fra iFabrikken.

“Men allermest glæder det både iFabrikkens bestyrelse og Vækstrådet, at aftalen sikrer tag over hovedet og fortsat støtte til de iværksættere, der hidtil har haft deres gang i iFabrikken”, siger Henrik Enderlein.

24. april 2024 Politik, Sønderborg

Følg april måneds byrådsmøde direkte fra byrådssalen

24. april 2024 Politik

Så er det tid til april måneds byrådsmøde, og som altid sender SønderborgNYT TV hele byrådsmødet direkte fra byrådssalen fra klokken 17:00. Byrådspolitikerne skal blandt andet godkende en lang række anlægsregnskaber fra de forskellige udvalg, og derudover skal de nye medlemmer af Integrationsrådet godkendes. De lokale politikere skal også drøfte, om Hertugernes Augustenborg skal gøres […]

Læs mere...