Sønderborg Kommune vil give os kunst af høj kvalitet

3. september 2020 Augustenborg Skrevet af: Redaktion

Sønderborg skal være kendt som kommunen med den stærke kunstprofil. Stedet, hvor kunstnere og talenter har mulighed for at udfolde sig i et miljø, hvor nøgleordet er kvalitet, og hvor man som tilskuer oplever kunst af høj kvalitet. Det er visionen i Sønderborg Kommunes nye Masterplan for Kunst, som netop er godkendt i det politiske udvalg.

Masterplan er blevet til i et samarbejde mellem Sønderborg Kommunes Kunstråd, forskellige kunstaktører og repræsentanter fra etablerede kunstinstitutioner i kommunen. Ansvaret for, at visionen bliver virkelighed, ligger i forvaltningen Kultur og Erhverv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Masterplanen skal endeligt godkendes i Byrådet.

Værdigrundlaget i masterplanen er fællesskab, mangfoldighed og kvalitet.

”Målet med masterplanen er at skabe en stærk kunstprofil i kommunen og det vil vi gøre ved at støtte et innovativt kunstmiljø for talenter og udøvende kunstnere. Vi vil have fokus på vores børn og unge, men samtidig vil vi sikre borgerne kunstoplevelser af høj kvalitet. Vi er så privilegerede allerede at have mangfoldigt og meget dynamisk kunstmiljø i kommunen, som også har deltaget i masterplanens tilblivelse, og det vil vi bygge videre på, siger udvalgsformand Stephan Kleinschmidt i en pressemeddelelse

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg synes, der er gjort et godt stykke arbejde med masterplanen. Der er klare mål og gode, konkrete forslag til handlinger, som skal bringe os i mål. Og så kan jeg godt lide, at der er fokus på børn og unge. Vi er en meget kreativ egn, og det er det kreative og videnskaben, der i fremtiden skaber vækst. Med andre ord er vi via kunsten med til at ruste ungdommen til fremtiden og til at blive hele mennesker”, tilføjer udvalgets næstformand, Jesper Kock.

For at sikre kvalitet i kunsten arbejdes på at tiltrække flere professionelle kunstnere, og muligheden for at deltage i Artist in Residence-programmet og for at understøtte talentmiljøet på Kunstskoles undersøges.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der foreslås etableret en huskunstnerordning i skoler og institutioner og samarbejde med både Augustiana og Kunstværket i Augustenborg. Desuden skal flere tiltag i House of Creativity fastholdes.

Der vil blive tilbudt rådgivning i at søge fonde for kunstaktører, ligesom muligheden for at øge andelen af byggesummen til kunst i kommunale nybyggerier skal undersøges.

Endelig arbejdes der med at udarbejde en kunstkalender og med at holde et årligt kunstforum på Augustiana.

 

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...