Sønderborg-kvinder blev fascinerede af Tromborgs økologiske skønhedsprodukter

3. maj 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag aften fik flere end 60 Matas-kunder fornøjelsen af at opleve Marianne Tromborg fortælle om sine økologiske produkter, der allesammen er skabt til at få kvinder til at føle sig meget bedre tilpas. Og Marianne Tromborg har – helt tilfældigt – lagt makeup på rigtigt mange supermodeller af både hankøn og hunkøn.

“Det hele begyndte, da jeg læste kommunikation  på universitetet og samtidigt malede billeder. Så var der en makeup-artist der meldte afbud til et arrangement og en ven mente, at når jeg kunne male billeder, så kunne jeg vel også male på modeller”, siger Marianne Tromborg til de mange kvinder, der, efter at have forsynet sig ved Café Alsions buffet, havde sat sig på stolerækkerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der blev taget en masse billeder af de modeller, som Marianne Tromborg malede og en dag ringede en stjernefotograf fra Paris.

“Han ville have mig til at lægge makeup på sine modeller, men jeg havde jo hverken erfaring eller makeup, så jeg bad ham finde en anden”, siger hun.

Og når man siger nej til en stjernefotograf, så bliver han for alvor tændt på ideen – og Marianne Tromborg kom til Paris og senere et væld af andre steder i hele verden og lagde makeup.

Egne produkter

Artiklen fortsætter under annoncen

Marinna Tromborg er gift med en biokemiker.

“Han er multi-allergiker og jeg har psoriasis, så vi skal være på vagt, når vi bruger cremer og andet til huden”, siger Marianne Tromborg. Og sammen med manden begyndte hun at udvikle gode produkter, der er så økologiske som muligt.

“Jeg må ikke sige, de er 100 procent økologiske, for så skal jeg betale for en godkendelse og vi har heller ikke Svanemærket af den enkle grund, at det er rigtigt dyrt”, siger hun.

I Tromborg er vi et team på tre og produktudvikleren er selvfølgelig min mand. Vi har en fotograf og så er jeg med til at sætte ord på det hele”, siger Marianne Tromborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du betaler for alt det i vores produkter

“Vores produkter kan anvendes enkeltvis eller sættes sammen på kryds og tværs. De koster en del, men man betaler for alt det skønne, som de indeholder. Vi har ingen markedsføringsbudget og vi skal ikke betale en masse godkendelser, så du betaler altså for det, som du får”, siger hun.

Mens Marianne Tromborg fortæller, lægger hun makeup på en kvinde, der havde lovet at lægge ansigt til og herefter var det muligt at prøve adskillige produkter og svinge dankortet eller taste beløb ind via Mobile Pay.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

28. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

Altid Vikar i Huholt fik brug for mere plads

28. marts 2024 Erhverv

Gennem et par år har Kasper Sauer siddet i Huholt og sendt vikarer ud til det pædagogiske, sundhed- og psykiatrifaglige område. Han og familien var flyttet fra Nordsjælland og hjem til det sønderjyske og som salgsdirektør i Altid Vikar skal Kasper Sauer lave nye samarbejdsaftaler og rekruttere vikarer til hele Syddanmark. “Det er gået rigtigt […]

Læs mere...