Sønderborg LokalTV flytter til midtbyen

17. juni 2014 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Lokalet Store Rådhusgade 9 i Sønderborg midtby, bliver nu indrettet til TV-studie. Lokalet har stået tomt i flere år og har senest været indrettet til salg af kæledyr og akvariefisk. Nu bliver det indrettet til TV-studie for Sønderborg LokalTV, som er den eneste TV-station i Sønderjylland godkendt af Kulturstyrelsen.sltv

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi glæder os til at få et fast tilholdssted, så vi kan tiltrække flere frivillige til at lave fjernsyn, og det nye studie skal ikke blot være et sted, hvor folk kan kigge ind, som har noget på hjerte. Det bliver også rammen om en række debat-udsendelser og nyhedsindslag fra Sønderborg til hele TV Syds sendeområde, siger formanden, Tage Skott.  Han forventer, at det nye studie er klar til at blive taget i brug omkring 1. august.

– Vi søger en fuldtidsansat leder med TV-erfaring, og hvis det går, som vi håber, så kan vi holde indvielse først i september, hvor vi også håber at have ansat en stationsleder. Indtil videre er journalist Kristian Pallesen daglig ansvarlig, oplyser formanden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tage Skott blev i øvrigt genvalgt på foreningens ekstraordinære generalforsamling mandag. Bestyrelsen blev reduceret fra seks til fem personer. Genvalgt blev også Adrian Spencer, Sønderborg, Tommy Jessen, Gråsten, og Kristian Pallesen, Broager. Nyvalgt blev Tonni Asmussen, Sønderborg, som er foreningens nye næstformand.

Fakta:

Sønderborg LokalTV kan ses på Syd-kanalen. Sønderborg LokalTV bringer nye udsendelser tirsdag og fredag kl. 21 og sender i alt 10 timer om ugen.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...