Sønderborg sætter bæredygtige løsningsspor med Spejdernes Lejr

24. april 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I anledning af Spejdernes Lejr har ProjectZero i partnerskab med lederne af de 550 deltagende spejdere fra Sønderborg Kommune, spejder-ledelsen, Sønderborg Kommune og Hansen Agenda besluttet at sætte Sønderborgs innovationskraft og virksomheder på spejderkortet med særligt fokus på fremtidens bæredygtige løsninger – i bredeste forstand.

Der lægges ud med en workshop den 3. maj kl. 16-20, hvor vi i samarbejde formulerer en række grønne udfordringer til spejderlejren i Sønderborg, skriver ProjectZero i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Planen og ambitionen:

Workshop den 3. maj kl. 16-20 med ledere og ”krøllede hjerner” fra virksomhederne, lokale spejderledere, Spejdernes Lejr, Fabtown og ProjectZero. Fabtown er Lejrens innovations-center, som vil arbejde om bæredygtige udfordringer og sætte turbo på udviklingen af innovative løsninger.

På workshoppen udvikles en stribe udfordringer, som enten er lejrudfordringer, eller bæredygtige lokale udfordringer for området. Alternativt som virksomheder synes ville være relevante at få spejder-entreprenante øjne til at se på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Frem til lejren vil virksomhederne og spejderledere ”teame op” omkring de valgte udfordringer med henblik på at få dem skærpet og forberedt til lejren.

De udvalgte udfordringer vil indgå i lejren som både en del af Sønderborg-lejrens bæredygtige aktiviteter og som en del af Fabtowns aktiviteter.

Det er tanken at ProjectZero sammen med de lokale spejdere, efter lejren, vil arbejde videre med udfordringerne, spejdernes bud på løsninger m.v. og udstille/præmiere de bedste løsninger i forbindelse med ProjectZeros 10 års jubilæum i efteråret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Workshoppen faciliteters af Hansen Agenda, som også har sine rødder i Sønderborg – og vi byder på spise og drikkelse undervejs.

Vi håber derfor, at udfordringen og muligheden for lokal/global eksponering vil motivere virksomhedsejere og  medarbejdere til at deltage i workshoppen den 3. maj – medbring eller send derfor gerne en eller flere af virksomhedens løsnings-nørder, krøllede hjerner.

Tilmelding sker til Kristian Krogh på email: [email protected] eller telefonisk på 2869-9520. Tilmelding senest torsdag den 27. april.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kan du ikke deltage i workshoppen, men har interesse i projektet, så giv også Kristian Krogh en melding.