Sønderborg satser på flere statslige arbejdspladser

31. oktober 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Med udflytningen af Landbrugsstyrelsen  – den tidligere Natur- og Erhvervsstyrelsen – fra København til Augustenborg Slot, landede 376 stillinger i Sønderborg Kommune. Siden har byrådet fokuseret på at tiltrække flere statslige stillinger til Sønderborg-området, blandt andet med brev til Folketingets medlemmer samt en brochure med gode argumenter for, hvorfor Sønderborg skal vælges igen.

I brochuren nævnes for eksempel Sønderborg-områdets unikke placering tæt på Europa, den grønne profil og den veludbyggede infrastruktur med lufthavn, motorvej og færger. Der fremhæves også stærke erhvervsklynger inden for energieffektivisering, adgangen til en stor og veluddannet arbejdsstyrke, det internationale universitet samt et internationalt tankesæt hos områdets indbyggere. Samtidig lægges vægt på, at de ledige stillinger hos Landbrugsstyrelsen blev besat med kvalificeret arbejdskraft på rekordtid.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Projektet med udflytningen af Natur- og Erhvervsstyrelsen har været en succes. Derfor er det oplagt, at vi forsøger os igen. Argumentationerne er i hvert fald i orden, og dem kan man jo ligeså godt oplyse Christiansborgs politikere om. Med velegnede og indflytningsparate lokaler til rådighed og med Sønderborg-områdets grønne profil og bæredygtige indsatser, kan man sagtens forestille sig, at for eksempel Energistyrelsen eller Naturstyrelsen havnede her. Vi har set, at den håndholdte service og personlige relation har været vigtig for succesen. Erfaringerne og den etablerede tilflytterservice gør, at vi nu er endnu bedre rustet til at tage imod nye tilflyttere, hvis vi skulle være så heldige at få tildelt endnu en styrelse”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tidligere opgørelser viser, at Sønderborg Kommune har én statslig arbejdsplads pr. 53 indbyggere.

Det er stadig langt under landsgennemsnittet, som er på én pr. 31 indbyggere.

Skal Sønderborg Kommune matche gennemsnittet, skal der stadig tilføres ca. 1.000 nye statslige arbejdspladser til kommunen.

Kommunen har i forvejen sat gang i initiativer på bosætningsområdet og arbejder målrettet på både at tiltrække, modtage og fastholde nye tilflyttere.

Sønderborg-området markedsføres som en moderne bosætningskommune med international beliggenhed, storby i naturen og gode muligheder for at realisere egne ambitioner og bo med balance mellem arbejds- og familieliv.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...