Sønderborg Sommer Revy er i fuld gang med scene og prøver

Revyejer Klaus Kristensen og Lars Rødbroe
Revyejer Klaus Kristensen og Lars Rødbroe
20. april 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Nu er holdet fra Sønderborg Sommer Revy kommet til Sønderborg, hvor der både skal øves revy og bygges scene op.

“Vi skal være færdige med scenen en af de første dage i maj, hvor skuespillerne rykker fra hotellet og herind”, siger Lars Rødbroe. Han er slet ikke i tvivl om, at alt bliver klar til tiden.

“Vi har prøvet det før og vi arbejder godt sammen, så jeg er helt rolig”, siger han.

Flere ting er faktisk allerede klar.

“Der er en del, som vi har lavet på et værksted og de er jo klar til brug”.

Artiklen fortsætter under annoncen

15 år i Sønderborg Sommer Revy

Lars Rødbroe kom ind i 2006 og ‘reddede’ revyen som teknisk medarbejder, da en anden pludseligt måtte melde fra på grund af en alvorlig sygdom. Og siden har han været en fast del af revyens tekniske personale.

Lars Rødbroe har ’fastansættelse’ i revyen hvert år fra 1.april til og med 1.august. Og ja, der er en forbindelse mellem Lars Rødbroe og revyens ene skuespiller, Lone Rødbroe.

Lone Rødbroe er han storesøster, og det var selvfølgelig via hende, at revyen fik koblet Lars Rødbroe på, da det brændte på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborgenserne er sjældent de første til at sikre sig billet til sommerrevyen – men skal man opleve revyen, så er det en rigtig god idé at få købt billetter inden der er udsolgt.

Billetterne finder du på Sønderborg Sommer Revys hjemmeside.

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...