Sønderborg Sommer Revy er vigtig – og derfor køber kommunen tre forestillinger

15. april 2021 Kultur

Udvalget for Kultur, Handel, Idræt og Turisme har tordag besluttet at købe tre forestillinger af Sønderborg Sommer Revy og derudover købe et sponsorat på 700.000 kroner, som skal bruges til markedsføring.

“De tre forestillinger, som vi køber, synes jeg vi skal bruge til at give unge mennesker en revyoplevelse og når det lige er de unge, som vi giver en billet, så skyldes det, at de ikke bare ville købe billet alligevel”, siger udvalgets næstformand Jesper Kock til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jesper Kock fortæller videre, at der allerede i budgetforliget blev sat penge af, så det blev muligt at bakke op om Sønderborg Sommer Revy.

“Gennem mange år har revyen været et fyrtårn for Sønderborg og den har trukket rigtigt mange gæster til byen – og ud af dem har en virkelig stor del både shoppet i butikker og besøgt restauranter”, siger udvalgsformanden.

Og netop det, at politikerne i Sønderborg ser, at Sønderborg Sommer Revy er vigtig for Sønderborg, glæder Klaus Kristensen, som – sammen med Jeanne Boel – er ejer af revyen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er rigtig glade for, at politikerne ser, at Sønderborg Sommer Revy er et kulturelt fyrtårn – og så glæder vi os til i den kommende uge at gå i gang med prøverne til dette års revy”, siger Klaus Kristensen til SønderborgNYT. Han glæder sig over opbakningen fra politikerne og så håber han, at rigtigt mange køber en revybillet.

Det koster rigtigt mange penge at stable en revy på benene og der skal sælges et stort antal billetter, inden den begynder at give overskud.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
18. maj 2021 Kultur, Sønderborg

Mød Thomas Vinterberg i FOFs online-studie

18. maj 2021 Kultur

Thomas Vinterberg, der jo nok er én af de mest kendte danskere i disse dage, er gæst hos FOF, hvor alle får mulighed for at være med via FOF Syds online-studie. Thomas Vinterberg blev optaget på Den Danske Filmskole i København i 1989 som den yngste elev nogensinde. Fire år senere afsluttede han sin uddannelse […]

Læs mere...