Sønderborg Sommer Revy har fået en vennegruppe

17. februar 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Efter revysæson 2019 fik den afgående revychef Leif Maibom en sms fra to byrådspolitikere, der helt uafhængigt af hinanden foreslog, at man skulle starte en vennegruppe for revyen. De tre fik hurtigt Erik Schou fra Helsam med på ideen, og i november inviterede de en stor gruppe af aktive sønderborgere til et startmøde på Hotel Sønderborg Strand.

Det skriver vennegruppens bestyrelse i en pressemeddelelse.

Mødet var livligt og der kom masser af forslag til aktiviteter. Der blev nedsat en bestyrelse, der kom til alt bestå af. Lena Krag Schmidt, Park by Mens Cut – Leif Jessen, Hr. Jessen – Kent Nissen og Susanne Jessen Møller, Fri Bike Shop – Jette Müller, Dybbølskolen – Henning Brock, home – Sv. Aage Kjær, SAAK Gruppen – Jette Grenaa Philippsen, LOF og Erik Schou, Helsam

Artiklen fortsætter under annoncen

Efterfølgende er der holdt et bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen har konstitueret sig med Henning Brock som formand og der er vedtaget en formålsparagraf:

“Sønderborg Sommer Revy er et af byens kulturelle fyrtårne, der er med til at sætte Sønderborg på landkortet. Sønderborgrevyens Venner ser det som sin fornemmeste opgave – på alle måder – at bakke op om revyen, så den til stadighed kan glæde lokalområdet og tiltrække gæster udefra”.

Der er nu oprettet en Facebookside, vennegruppen – Reklamehuset har sponsoreret et logo, Top Tryk har sponsoreret tryk af streamers og vennegruppen har  mailadressen: sø[email protected]

Artiklen fortsætter under annoncen

Bestyrelsen vil på næste møde begynde at arbejde detaljeret på, hvordan man mere konkret vil bakke op om revyen.

Gratis at være med

Vennegruppen er åben for alle og der opkræves ikke kontingent. Til gengæld skal man sige ja til at leve op til formålsparagraffen samt rent lavpraktisk at anbringe revyens streamer på et synligt sted. På foreningens Facebookside – Sønderborg Revyens Venner – vil man kunne læse, hvordan man bliver medlem, og hvordan man får adgang til foreningens streamer, når den er færdigproduceret.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...