Sønderborg Sommer Revy prøver at finde nålen i høstakken

7. april 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Mandagens udmelding fra statsminister Mette Frederiksen, som forlængede forsamlingsforbuddet til og med august, gav en chockbølge i Sønderborg Sommer Revy.

“Statsministerens ord aflivede vores plan B og også C”, siger Leif Maibom til SønderborgNYT. Han ville gerne have hørt, om forsamlingsforbuddet gælder for flere end ti eller et andet antal.

“Men havde det været 500, så er det alligevel svært at forestille sig, at folk kommer og ser revyen. Revyen publikum er fortrinsvis ældre mennesker og de når nok frem til, at det er bedst at vente til næste år”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere har foreslået både Leif Maibom og Jeanne Boel, at de skal lave en efterårs- eller vinterrevy.

“Men de skuespillere, som vi har, de skal lave andre ting til efteråret og til vinter. Desuden kan vi til den tid ikke sætte os på Sønderborg Teater i de uger, der er brug for”, siger Leif Maibom.

Billetpengene 

Sønderborg Sommer Revy har allerede solgt en del billetter.

“Og så håber vi på, at folk ikke forlanger at få dem igen, men kommer, når vi kan gå på scenen – også selvom det bliver næste år”, siger Leif Maibom, der sammen med Jeanne Boel stadig leder efter nålen i høstakken.

Artiklen fortsætter under annoncen

Leif Maibom har talt andre revyer.

“Og flere siger, der nok ikke kommer nogen revyer i år – og det kan sagtens være, at vi må sige det samme”.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

 

 

26. april 2024 Sport, Sønderborg

Tre hold fra Dybbøl Badminton var med til DM

26. april 2024 Sport

Dybbøl Badminton havde tre ungdomshold med til Danmarks Mesterskaberne for Ungdomsspillere, DMU, i henholdsvis U11, U13 og U15. Mesterskaberne fandt sted i Brande, Vorbasse og Gelsted og der var hold med fra hele landet. Holdene var kommet til finalekampene efter at have kvalificeret sig gennem regionale turneringer hen over sæsonen, skriver Dybbøl Badminton. Holdkampe i […]

Læs mere...