Sønderborg Squash Club har taget hul på sæsonen

15. september 2020 Kultur Skrevet af: Redaktion

Sønderborg Squash Clubs to hold – fra henholdsvis 2. og 3. division – har nu taget hul på sæsonen 2020/21.

SSC1 mødte på udebane Odenseholdet OSC3, hvor det blev til en sikker 6-2 sejr til SSC-holdet, der bestod af René Jepsen, Henrik Hansen, Martin Sveistrup og Aron Andresen. Sejren kom i hus med seks kampe – hver med 3-0 i sæt i SSCs favør. Kolding havde overtaget i de to sidste kampe og pyntede lidt på slutresultatet med to 3-1 sejre., skriver Sønderborg Squash Club.

En solid SSC-præstation i åbningskampene gav  7 point på kontoen,  hvilket rakte til en 2. plads i tabellen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Næste udfordring for SSC1 bliver Odenseholdet OSMK. Kampen bliver spillet i Sønderborg den 21. september kl. 18:30

Kolding2 tog mod SSC2

SSC2-holdet til åbningsdysten i Kolding bestod af Sune Andersen, Simon Pedersen, Morten Popp og Jesper Hemmingsen. Her var der lagt i kakkelovnen til SSC-mandskabet, som måtte tage til takke med et nederlag på 7-1. Sønderborg-spillerne pressede deres modstandere ud i tre 4 sæts kampe, men kun Jesper Hemmingsen formåede at  trække sig sejrigt ud af sin 4 sæts kamp. De øvrige kampe endte med 3-0 i Koldings favør.

Artiklen fortsætter under annoncen

1-7 resultatet rakte med 1 point til en ’jumboplads’ i tabellen. Koldings sejr var aldrig i fare, men SSC kæmpede og scorede pænt i alle kampe, dog ikke nok.

Den næste match er på hjemmebane den 22. september kl 18:30, hvor SSC2 møder Vejle.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...