Sønderborg Squash Club tabte til Esbjerg

18. september 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Squash Club-spillerne havde et nederlag fra første runde, de skulle have visket af tavlen, men sådan skulle det desværre ikke gå i kampene mod Esbjerg. Der blev kæmpet bravt i alle kampe, men de berygtede marginaler var heller ikke denne gang på Sønderborg-spillernes side.

SSC havde udtaget følgende hold, Poul Henning Midtgård, Stephanie Riding, Sune Andersen og Bilal Khan Taherkheli.

Poul Henning Midtgård var på hårdt arbejde i  begge sine kampe. Første kamp gav i en 4 sætter et 1-3 nederlag, i anden kamp  der måtte ud i 5 sæt før en vinder var fundet, her blev det til et 2-3 nederlag. Stephanie Riding tabte også begge kampe med henholdsvis  0-3 og 1-3. Sune Andersen gjorde rent bord med to sejre på 3-0 . Bilal Khan Taherkheli kunne efter sin første kamp skrive en  3-1 sejr på scorekortet, men måtte i sin anden kamp indkassere et 3-0 nederlag, skriver SSC.

Artiklen fortsætter under annoncen

Slut resultatet: Igen et 3-5 nederlag der giver SSC en 3. plads i tabellen, men kun Esbjerg og SSC har spillet to kampe, Kolding og OSMK hver en og OSC har endnu ikke været i kamp,  så stillingen i tabellen siger ikke meget om styrkeforholdene.

Når SSC møder OSMK på udebane den 2. oktober, skulle der gerne med den indsats SSC har vist i de første to spillerunder komme flere point til Sønderborg-spillerne.

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Fuld gang i flytteudsalget

23. april 2024 Erhverv

Hos Ønskebørn på Grundtvigs Allé i Sønderborg har der været gang i flytteudsalget i flere uger. “Og det fortsætter en tid endnu og jeg kan ikke sige, hvor længe”, lyder det fra medindehaverMaja Duborg til SønderborgNYT. Hun kan heller ikke fortælle, hvor Ønskebørn flytter hen. “Vi er i gang med at forhandle om nogle lokaler […]

Læs mere...