Sønderborg Squash Club vandt over Odense-holdet OSMK

9. oktober 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I turneringens 3. spillerunde dystede SSC på udebane mod Odense-holdet OSMK

Efter en træg start på sæsonen hvor Sønderborg Squash Club, SSC, havde inkasseret to snævre nederlag, hver på 5-3, skulle der gerne hentes lidt flere point til kontoen. Der spilles otte kampe og hver vunden kamp giver et point så et 5-3 resultat er så tæt på uafgjort som man kan komme, men sejrens sødme, håndretten plus flest point tilkommer det hold der har flest sejre.

SSC`s hold til kampen mod Odenseholdet bestod af Aron Andresen, Poul Henning Midtgård, Sune Andersen og Bilal Taherkheli.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aron Andresen måtte i sin første kamp afgive andet sæt, men vandt overbevisende hele kampen 3-1. Han vandt sikkert sin anden kamp med 3-0

Poul Henning Midtgård fulgte godt op på Aron Andresens resultat, først med en sikker 3-1 sejr og i anden kamp blev det 3-0 i Poul Henning Midtgårds favør. Sune Andersen tabte en meget lige første kamp med  sæt cifrene 12-10, 13-11 og 12-10.  Sune Andersen måtte også i sin anden kamp slide hårdt, men her blev det til en 3-1 sejr til Sønderborgspilleren. Bilal Taherkheli fulgte godt med i de første sæt men måtte se sig slået med henholdsvis 3-1 i første, og 3-0 i sidste kamp. SSC-spillerne kunne efter hårdt arbejde drage mod Sønderborg med fortjent en 5-3 sejr. En sejr der var tættere på 6-2 end 4-4.

Artiklen fortsætter under annoncen

Stillingen i divisionen er på grund af ulige antal spillede kampe lidt misvisende, men SSC spillerne kan hvile sig på en lånt 1. plads indtil den 13.oktober, hvor de nærmeste rivaler ,Esbjerg og Odense-holdet OSC, mødes.

SSC`s næste modstander er netop OSC, som de skal møde i Sønderborg den 23. november.

 

 

 

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...