Sønderborg Teaterforening viser ‘Det ensomme hjerte’

Pressefoto
Pressefoto
26. oktober 2020 Kultur Skrevet af: Redaktion

Torsdag 5. november klokken 19.30 viser Sønderborg Teaterforening i Sønderborg Teater den udsolgte forestilling ‘Det ensomme hjerte’ med blandt andre den prisvindende skuespiller Ole Sørensen.

Publikum skal opleve den gribende og anmelderroste roman af Tom Buk-Swienty på scenen, skriver teaterforeningen i en pressemeddelelse.

Da Katharina og Thomas i år 2000 rydder op i deres forældres dødsbo, gør de en overraskende opdagelse. Deres far, den dansk-tyske Hans Horn, havde gennem både ord og akvareller efterladt dem en gribende livshistorie. En fortælling om en verden i gradvis men markant forandring, om nazificering, om krig og om den uundgåelige indkaldelse til Wehrmacht.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hans Horn, der voksede op i både Sønderjylland og Tyskland, var en intelligent mand med en kunstnerisk sjæl, og han var en begavet cellist. Horn var hverken den altopofrende helt eller den kyniske soldat, men et helt almindeligt menneske fanget i en ufattelig verden af kaos og nød.

Vi møder Hans Horn, hans børn samt de mange skæbner, han mødte på sin utrolige rejse. En klassisk strygerkvartet leverer forestillingens musikalske univers.

Bemærk

Sønderborg Teaterforening har som arrangør sørget for, at det også i denne tid er trygt at gå i teatret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle myndighedernes anbefalinger er opfyldt.

Husk mundbind.

 

20. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

LEGO blev trækplastret til Forskningens Døgn

20. april 2024 Uddannelse

Lørdag har SDU i Sønderborg åbnet dørene for Forskningens Døgn frem til klokken 13 – og det er en landsdækkende festival, hvor universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabens virksomheder inviterer alle interesserede til at opleve, diskutere og få indblik i forskernes arbejde – og der var et spændende program på SDU i Alsion, hvor der blev appelleret […]

Læs mere...