Sønderborghus giver ugens billetindtægter til hjælp til Ukraine

Bound by Law. Pressefoto
Bound by Law. Pressefoto
15. marts 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

Medarbejderne på Sønderborghus har besluttet, at pengene fra billetsalget til ugens koncerter på Sønderborghus og Mejeriet skal gå ubeskåret til hjælp til Ukraine.

Når Rebecca Lou og Lil Cat på Mejeriet og Bound by Law på Sønderborghus på fredag er færdige med at spille koncert, bliver alle pengene fra billetsalget samlet sammen og givet til en humanitær organisation der hjælper Ukraine.

”Ukraine står lige nu i den værste krise nogensinde og vi på Sønderborghus mener, det er vores pligt at hjælpe på de måder, vi nu kan som regionalt spillested og kultur- og medborgerhus. Jeg håber, der er rigtig mange, der køber billet til koncerterne fredag og lørdag – både fordi det er dygtige kunstnere, der optræder og fordi pengene går til et godt formål”, fortæller den daglige leder af Sønderborghus, Lars Ole Hansen, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tidligere har Sønderborghus samlet alle husets glemte sager sammen og givet dem til Facebook-gruppen ’Sønderborg hjælper Ukraine.

Kunstnerne bliver selvfølgelig lønnet efter aftale og bliver derfor ikke ramt økonomisk.

17. maj 2024 112, Sønderborg

8-årig pige blev ramt af en bil

17. maj 2024 112

Tidligt torsdag morgen blev en 8-årig pige på cykel kørt ned af en bil og hun blev lettere kvæstet. Det siger Chris Thorning Vesterdal fra det lokale politi og han fortæller videre, at uheldet skete på Ringgade. “Pigen cyklede ud i et fodgængerfelt, hvor hun blev ramt af bilen”.

Læs mere...