Sønderborghus: Skattejagt, spil og lege for børn

Arkivfoto

Arkivfoto

22. januar 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

På lørdag skal der spilles og leges i Sønderborghus og børn skal også på skattejagt.

“Vi forvandler vores lille sal til en spillehule, hvor du og din kammerat, søskende eller  forældre kan kæmpe imod hinanden  i forskellige Wii-spil, der er skudt op på storskærm. Vores ringdommer Patrick, vil skabe stemningen med røgmaskine og lysshow#, siger Sønderborghus’ leder, Lars Ole Hansen i en pressemeddelse.

Må den bedste mand vinde.

“På gangene vil vi lave lege, som da ”morfar var ung”. Vi springer i elastik, laver hinkesten af balloner, dyster i hullahopringe  og sjipper”.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Teatersalen udfordres du i en strømpebuks-appelsin-flaske-konkurrence. Det lyder lidt underligt, men det er super sjovt, lover arrangørerne,

Start eller slut med den store Skattejagt rundt i huset, hvor du vil få alle vores store, små og spændende kroge at se, og selvfølgelig er der en skat, som er godt gemt et hemmeligt sted.

Skulle der være behov for at slappe lidt af, kan man tage en pause i vores café, som vi har udstyret med diverse brætspil for børn.

Pris 25 kr. pr. barn – ingen tilmelding.

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...