Sønderborgs CO2-udledning falder fortsat

7. juli 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg-områdets samlet energiforbrug er i 2016 faldet med 2 procent.

Og det er faldet langt mere hos borgerne og i handel og service.

Det til trods for at industrien har gang i hjulene, og at resten af Danmark i 2016 oplevede et stigende energiforbrug.

Flere har energirenoveret, skrottet olie og gasfyr og koblet sig på fjernvarmen, som i 2016 blev endnu mere grøn.

Der blev sat nye solcelleanlæg op, men vindmøllerne producerede mindre strøm. Den importerede strøm havde i 2016 et højere indhold af kul end tidligere år.

Artiklen fortsætter under annoncen

9.000 ton CO2 mindre i 2016

Samlet gjorde det at årets CO2-reduktion kun blev 9.000 ton CO2.

Siden 2007 er områdets samlede energiforbrug faldet med 17 procent; Hos borgerne med 15 procent, handel og service med 16 procent og i industri og landbrug med 27 procent. Kommunens energiforbrug er faldet med 6 procent, transporten med 15 procent, hvorimod energiforbruget i de øvrige offentlige institutioner er steget med 37 procent siden 2007.

Den samlede CO2-udledning er siden 2007 reduceret med 35,2 procent.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmesteren glæder sig over effekten

“Jeg glæder mig over, at vi hos borgerne og virksomhederne nu kan se resultatet af det lange seje træk siden 2007. Jeg vil rose alle, som er bevidste om at spare på energien og som bakker op om Sønderborg-områdets grønne omstilling. Kommunen yder selv en aktiv indsats, men vi har behov for at få kigget nærmere på energiforbruget i de øvrige offentlige institutioner, som tilsyneladende ikke følger i samme spor. Fjernvarmeselskaberne og boligforeningerne bidrager aktivt, og det samme gør omstillingen af den kollektive transport til biogas. Resultaterne vil vi kunne se allerede i 2017”, siger borgmestren i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erik Lauritzen glæder sig ligeledes over, at omstillingen skaber lokal beskæftigelse i håndværk samt bygge & anlægsindustrien.

De mange besøgende gæster lader sig inspirere, og det skaber vækst i industri, rådgivning, uddannelse og erhvervsturismen, som alle bruger de åbnede by-eksportdøre på både nær og fjernmarkeder til vækst og øget beskæftigelse.

De mange besøgende erhvervsgæster udgør et vigtigt grundlag for en styrket erhvervsturismevækst i Sønderborg.

Direktøren for Sønderborgs ProjectZero, Peter Rathje, har fokus på at høste endnu flere CO2-reduktioner.

Artiklen fortsætter under annoncen

4 procent årligt – så er Sønderborg i mål

“Vi har store udfordringer forude og der er behov for at sætte mere fokus på områdets egen produktion af vedvarende energi, elektrificering af forbruget, på at skabe en grøn transport samt få alle områdets borgere med på omstillingstoget”, siger Peter Rathje, der glæder sig over, at Sønderborg med de skabte resultater fortsat er godt på vej til at realisere delmålet på 50 procent CO2-reduktion i 2020.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...