Sønderborgs para-fodboldhold vandt i Tønder

Para-fodboldholdet. Privat foto
Para-fodboldholdet. Privat foto
23. juni 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

Forleden drog Sønderborg Boldklubs para-fodboldhold mod Tønder for at spille den første rigtige fodboldkamp efter 18 måneders ufrivillig corona-pause. 15 topmotiverede spillere i rødt og hvidt stillede til start på Tønders træningsanlæg.

Tønder SF var klar fra start og der blev gået til makronerne i lokalbraget. Kampen bølgede frem og tilbage, og målmand Pia afværgede flere gode skud fra Tønders farlige angribere. I den modsatte ende kunne Victor, Henrik og Anders spille flot igennem modstanderens forsvar og sikre en føring, skriver Sønderborg Boldklub

Artiklen fortsætter under annoncen

Det blev en målrig affære i første halvleg der sluttede 5-4 til Sønderborg. Pausen blev brugt til at fylde depoterne op og skifte godt ud, så friske kræfter kunne komme på banen.

Anden halvleg blev blæst i gang, og Tønder stormede frem for at sætte Sønderborg under pres. Det lykkedes, og de kom foran 6-5. I de sidste 12 minutter satte Sønderborg tempoet i vejret og sikrede fire mål i streg.

Kampen endte 10-7 til Sønderborg til stor jubel for de medrejsende fans fra botilbud Højløkke. Flere af spillerne var fuldstændig færdige efter 60minutters kamp – Forståeligt, når man ikke har spillet i 18 måneder!

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter kampen stillede de to holds spillere op på række for at sige god kamp. Og inden holdet kunne drage hjemad gav Tønders træner alle spillerne fra Sønderborg en flot drikkedunk, som tak for at de ville tage den lange tur for en træningskamp.

På turen hjem var der høj stemning i busserne og der blev sunget ”Hvem var det der vandt i dag”.

Holdet nåede lige akkurat hjem til den fantastiske landskamp mellem Danmark og Rusland.

Ja – sikke en aften for de to hold i rødt og hvidt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Boldklubs Para-fodboldhold er et tilpasset hold for spillere med udviklingshæmning og/eller særlige behov.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...