Sønderborgs vindmølleprojekt kan blive flere år forsinket

6. juli 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

For nyligt blev to vindmølleprojekter i Vesterhavet udskudt i tre år, da de såkaldte VVM-rapporter var lavet på baggrund af rammeprojekter og ikke på baggrund af konkrete projekter.

Det samme vil ske med Lillebælt-projektet, vurderer Lone Kørnøv, professor ved Aalborg Universitet og ekspert i miljøvurderinger,  .

“Det er fuldstændig den samme situation. Lillebælt-projektet vil også blive udskudt, fordi det vil kræve en supplerende VVM, når lokalitet og mølletype er kendt”, siger hun til Jyllandsposten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune vil over for Energistyrelsen forholde sig til Rambølls kritikpunkter senest 1. august.

I december 2018 indsendte forsyningsselskabet en redegørelse – lavet af rådgivningsvirksomheden Cowi – om miljøkonsekvenserne ved projektet.

Ganske usædvanligt besluttede Energistyrelsen at sætte Rambøll til at lave en vurdering af rigtigheden af miljøkonsekvenserne.

Vurderingen, som er på 13 sider, kan Jyllands-Posten nu lægge frem.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er fundet ‘fejl og mangler’ i forhold til støj, landskab og visuelle forhold, marsvin, Natura 2000 og flysikkerhed”, skriver Rambøll i rapporten, der er dateret 12. april i år.

Cowi har lavet visualiseringer, som viser møllerne for lave og har undladt at lave beregninger af lavfrekvent støj og undladt at påpege Forsvarsministeriets vurdering af, at vindmøllerne kan medføre betydelige gener i forhold til forsvarets nærliggende radarer, lyder det bl.a. i Rambølls gennemgang.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

24. april 2024 Frivillige, Sønderborg

72 spiste sammen i Frivillighedens Hus

24. april 2024 Frivillige

Onsdag middag var der fællesspisning i Frivillighedens Hus og der dukkede 72 personer op for at nyde god mad og hyggesnakke med de andre, som var kommet. “Arrangementet heddër Sønderborg spiser sammen og det er en udspringer af Danmark spiser sammen, om kommer fra Folkebevægelsen mod Ensomhed”, sagde frivilligkonsulent Johnny Gammegaard i sin velkomst. “Det […]

Læs mere...