Sønderborgs ZERObolig-indsats får tæt på to millioner kroner fra EU

20. april 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

EU har netop bevilliget 250.000 Euro som med-finansiering af Sønderborg-områdets fortsatte klimaindsatser på ejerboligområdet. EU Stronghouse-projektet, som har 18 partnere, bygger videre på Sønderborgs erfaringer siden 2009 og Roadmap2025, som viser vejen til 50.000 ton CO2-reduktioner.

Ejerboligerne i Sønderborg-området udgør et vigtigt indsatsområde i ProjectZeros Roadmap2025 og nu sættes der mere skub på den grønne omstilling af ejerboligerne, efter at EU har bevilliget knap to milioner kroner til projektet ’Stronghouse’, som ProjectZero deltager i sammen med 17 andre europæiske partnere, heriblandt Albertslund, Fredensborg og Roskilde kommuner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ambitionen er at fortsætte den ZERObolig-rejse, som flere end 5.000 boligejer-familier allerede er påbegyndt med isolering, energirigtige vinduer, solceller på taget, grøn fjernvarme eller varmepumper. Målet er frem mod 2029 at reducere CO2-udledningen fra områdets ca. 19.700 ejerboligfamilier med yderligere 50.000 ton CO2 og det forudsætter et tæt samspil med klimauddannede håndværkere, pengeinstitutter, ejendomsmæglere m.v.

”Jeg glæder mig over EU´s opbakning til Sønderborgs fortsatte ZERObolig-rejse. ProjectZero har god erfaring med EU-programmerne, som bidrager med både penge og stærke europæiske kompetencer og partnere. Dette projekt rummer masser af muligheder for nytænkning og samarbejde med områdets håndværkere, pengeinstitutter, landsbylaug, skoler og vej-foreninger m.v., som i stærke fællesskaber kan løfte langt mere end hver for sig”, siger ProjectZeros administrerende direktør Peter Rathje i en pressemeddelelse. Haner allerede er godt i gang med at dele Sønderborgs erfaringer med de øvrige danske kommuner, som deltager og også med projektets øvrige europæiske partnere.

Artiklen fortsætter under annoncen

ProjectZeros rolle i Stronghouse’ er at opsamle ’best practice’ erfaringer på tværs af de mange partnere, som forventes at besøge Sønderborg i forbindelse med næste klimakonferencen på Alsion, som planlægges til ultimo september 2021.

I alt har EU bevilget 3 millioner Euro til med-finansiering af projektet via EU North Sea Region Interreg-programmet og her modtager ProjectZero 250.000 Euro over en treårig periode.

Artiklen fortsætter under annoncen

ProjectZero – visionen om den grønne omstilling af Sønderborg-området – blev etableret som et offentligt privat partnerskab i 2007 af Bitten & Mads Clausens Fond, Syd Energi, Sønderborg Kommune, DONG Energy – nu Ørsted – og Nordea-fonden. I 2014 trådte Sønderborg Forsyning ind i partnerskabet.

Siden 2007 er CO2-udledningen i Sønderborg-området reduceret med 38,3 procent. Målet er 100 procent CO2-reduktion i 2029 og den i 2018 udarbejdede Roadmap2025 viser vejen til 75 procent CO2-reduktion i 2025.

Artiklen fortsætter under annoncen

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

24. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Skolebestyrelsen til Alssund-Skolen er på plads

24. april 2024 Uddannelse

Der har hen over foråret været valg til den nye skolebestyrelse, der officielt tiltræder den 1. august, på Alssund-Skolen. Den nye skolebestyrelse blev valgt ved fredsvalg og består af nuværende bestyrelsesmedlemmer fra skolebestyrelserne på både Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen samt et enkelt nyt medlem. Bestyrelsen består af ni medlemmer, der fordeler sig med fem medlemmer fra […]

Læs mere...