SønderjyskE spillede sig til to point i Kolding

Arkivfoto
Arkivfoto
10. september 2023 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Det holdt hårdt og der blev kæmpet intenst gennem alle 60 minutter håndboldligakampen mellem Kolding IF og SønderjyskE – kampen blev spillet i Kolding. I første halvleg måtte SønderjyskE gang på gang se en god KIF-keeper tage brodden af deres afslutninger og han havde sidst i halvlegen en redningsprocent på 46. Alligevel var det sønderjyske hold godt med i kampen, ikke mindst på baggrund af at de havde helt godt styr på hjemmeholdets 7 mod 6 spil og som mod GOG, havde de gang i kontraspillet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Stillingen ved pausen lød på 13-12 efter SønderjyskE et par gange havde været bagud med to mål.

I de sidste 30 minutter lagde hjemmeholdet ud med at komme i front med tre mål af et par omgange ved 17-14 og 18-15. Sønderrjyske holdt dog fast i konceptet og aftalerne. Der blev til stadighed presset på i kontraspillet og de havde også held til at straffe 7 mod 6 spillet med scoringer i tomt mål. SønderjyskE spillede bredt og i fraværet af August Wiger, der var ude med en skade overtog Nikolaj Jørgensen dirigentstokken og blev også kampens topscorer med hele 14 mål.

Artiklen fortsætter under annoncen

I slutningen af kampen havde SønderjyskE flest kræfter og kunne i det 52. minut bringe sig foran med 23-24 og to minutter senere nettede Nicolaj Jørgensen til 23-25. Føringen på to mål blev øget til tre ved 26-29 inden KIF 10 sekunder før slutfløjtet kunne reducere til slutresultatet 27-29.

Cheftræner Rasmus Vandbæk var naturligvis både glad og stolt efter kampen

”Jeg synes vi får afviklet kampen rigtig godt. Vi havde op til kampen haft fokus på, at få løbet med KIF og på at få styr på deres 7 mod 6 spil og det synes jeg vi lykkes rigtig godt med. Som jeg ser det, bliver det udslagsgivende, at vi bliver ved med at løbe kontra og med højt tempo presser KIF lidt på ressourcerne, så det til sidst er os, der har overskuddet, da kampen skal afgøres. Kontraspillet havde ikke helt samme kvalitet som i kampen mod GOG, men vi bliver ved og tror på konceptet”, siger han i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Der er stor ros til Nicolaj Jørgensen,som tager over for en skadet August Wiger og oven i købet smider 14 bolde i kassen – fire i tomt mål og fem på straffe – men de bolde skal også kastes ind. Kasper Larsen spiller en stor anden halvleg, hvor han byder ind med mange vigtige redninger. Nu er vi alle lidt slidte og vil holde en fortjent fridag søndag, inden det atter går løs med træning på mandag, hvor vi kigger frem mod lørdagens hjemmekamp mod Aalborg.

KIF Kolding – SønderjyskE 27-29 (13-12)

Artiklen fortsætter under annoncen

KIF Kolding: Benjamin Pedersen 6, Oliver Norlyk 5, Bjarke Christensen 5, Jens Svane 4, Viktor Nevers 3, Vetle Rønningsen 1, Pelle Boesen 1, Robert Timmermeister 1, Martin Risom 1.

SønderjyskE: Nicolaj Jørgensen 14, Andreas Lang 4, Sebastian Augustinussen 4, Nikolaj Svalastog 2, Jacob Bagersted 2, Morten Bjørnshauge 2, Oliver Eggert 1.

1. maj 2024 Politik, Sønderborg

Borgmesteren holdt en 1. maj-tale om velfærd og krig

1. maj 2024 Politik

Gennem årene er der sat spørgmålstegn ved, om der er brug for en kampdag eller en kamp. Har vi ikke opnået stor velstand og fået et godt velfærdssamfund? Er der noget at kæmpe for som socialdemokrat eller som fagforening? Sådan indledte borgmester Erik Lauritzen sin 1. maj-tale fra talerstolen ved FH Sønderjyllands 1. maj-arrangement i […]

Læs mere...