SønderjyskE vandt den sidste kamp i grundspillet

Alec Smit. Pressefoto
Alec Smit. Pressefoto
24. marts 2024 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

2089 tilskuere var lørdag eftermiddag på plads i Sydjysk Sparekasse Skansen til opgøret mod Team Tvis Holstebro og et veloplagt publikum fik masser af mål fra kampens start. Begge holds spillere ville gerne frem over banen og det var svært for både forsvar og keepere at få fat. Efter 10 minutter var der noteret 16 mål på tavlen, fordelt med 7 til os og 9 til TTH.

Efterhånden fik Julius Sten i målet væsentlig bedre fat en TTHs keeper og han var medvirkende til, at SønderjyskE kunne udligne til 10-10 midt i halvlegen og første føring kom ved 12-11 i det 19. minut. I det 22. minut forlangte gæsterne time-out ved 14-12 og fik ændret taktikken til at gå i spillet 7 mod 6, det resulterede dog hurtigt i to Nicolaj Jørgensen scoringer i tomt mål og TTH måtte tilbage i 6 mod 6. Ligeledes skulle hjemmeholdet forholde sig til at spille mod et 5-1 forsvar, men også det blev løst på bedste vis.

Artiklen fortsætter under annoncen

Pausestillingen lød på 20-17.

Anden halvleg startede med to hurtige udvisninger til os og det gav momentum til gæsterne og 24-19 blev til 24-22 på 4 minutter. Under en TTH-udvisning udnyttede Julius Sten et tomt mål til at score til 25-22 efter 41 minutter. Så kom en lille periode hvor SønderjyskE begik lidt for mange individuelle fejl og efter 42 minutter kunne gæsterne reducere til 25-24.

Hjemmeholdet gik dog ikke i panik og selvom Morten Bjørnshauge modtog en udvisning midt i halvlegen beholdt de bolden på egne hænder og kunne i undertal øge til 28-24. I slutningen af kampen blev det mere og mere klart at det lokale hold var det bedste hold denne eftermiddag og hentede en fortjent sejr på 34-29, skriver SønderjyskE i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sejren kom i hus på baggrund af rigtig mange gode individuelle præstationer, men SønderjyskE fik også vist, at de har et hårdt arbejdende kollektiv der står sammen og gør hinanden gode. Ikke mindst kampens spiller, Alec Smit, der scorede 8 på 8, Nicolaj Jørgensen med 12 mål og Julius Sten i målet, der med 17 redninger lander på en redningsprocent  knap 40.

SønderjyskE-TTH Holstebro 34-29 (20-17)

Målscorere for SønderjyskE:

Nicolaj Jørgensen 12, Alec Smit 8, Andreas Lang og Oliver Eggert hver 4, August Wiger 3, Jacob Bagersted, Sebastian Augustinussen og Julius Sten hver et.

Artiklen fortsætter under annoncen

SønderjyskE ligger nummer 10 i Herreligaen.

 

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...