SønderjyskE vandt testkamp imod VFL Lübeck-Schwartau

Kristian Stranden. Pressefoto
Kristian Stranden. Pressefoto
6. august 2023 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Jacob Bagersted sad over i søndagens håndboldkamp mellem SønderjyskE og  VFL Lübeck-Schwartau med en mindre skade og Alec Smidt var kun med i opvarmningen, men ellers bød opgøret på spilletid til hele truppen. De unge spillere Oliver Sigurd Nielsen, Rune Sørensen og Peter Lausten kom alle i spil og de to førstnævnte kom også på scoringstavlen.

Der blev prøvet rigtig mange ting af i kampen, hvor der blev varieret mellem forskellige opstillinger i begge ender af banen. Der blev varieret mellem forsvarsopstillingerne og især i de sidste 30 minutter blev der trykket hårdt på i kontrafasen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der blev også rigtig meget spilletid til de to nye spillere, Magnus Holpert og Nicolai Jørgensen, som begge fik sig vist frem for de mange fremmødte tilskuere.

I kampens begyndelse fulgtes de to hold fint ad, men stille og roligt fik vi overtaget og fra 5-4 efter 9 minutter blev føringen udbygget til 12-9 og senere til pausestillingen 18-13 efter en sidste sekunds scoring af Nikolaj Svalastog, skriver SønderjyskE i en pressemeddelelse.

Fra starten af 2. halvleg blev der for alvor trykket på i kontraspillet og efter 6 minutter måtte udeholdets træner forlange time-out ved stillingen 21-14. Det hjalp dog kun gæsterne ganske kortvarigt. Vi fastholdt føringen på de 7 mål til slut og vandt helt fortjent med 34-27.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ud over de mange målscorere er det også værd at bemærke at begge vores keepere hver stod for to straffekastredninger.

Selvom det var en testkamp var der mange lovende takter og holdet ser ud til at være i en god forfatning med henblik på hvor vi skal være i forhold til sæsonstart

Næste testkamp er imod Ribe-Esbjerg og den kamp spilles i Broager Sparekasse Skansen den 12. august  Flensburg-Handewitt og den spilles i Broager Sparekasse Skansen og den 16. august er det tyske Flensburg-Handewitt, der er modstander – begge kampe er testkampe inden sæsonstarten den 2. september.

Artiklen fortsætter under annoncen

Målscorere for SønderjyskE: Nicolai Jørgensen og Kristian Stranden hver 6, Nikolaj Svalastog 4, Tobias Møller, Sebastian Augustinussen og Morten Bjørnshauge hver 3, August Wiger, Magnus Holpert og Oliver Sigurd Nielsen hver 2, Tobias Olsen, Oliver Eggert og Rune Overlund Sørensen hver 1.

30. april 2024 112, Sønderborg

Motorcyklist kvæstet

30. april 2024 112

Mandag var der en bilst, der ville svinge ind på en parkeringsplads ved Nørre Havnegade i Sønderborg. “Bilisten overser en motorcyklist, der kom kørende i modsat retning, så da bilen drejede til venstre blev den ramt af mortorcyklen”, siger Jeppe Ansager fra det lokale politiet. “Motorcyklisten blev kvæstet ved uheldet og er indlagt på sygehuset”.

Læs mere...