SønderjyskEs håndboldherrer spillede lige op med Kolding IF

26. marts 2023 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Længe så det også ud til at det ville lykkes SønderjyskEs håndboldherrer at vinde lørdagens kamp mod Kolding IF, men i sidste ende kunne det have gået begge veje.

SønderjyskE startede som lyn og torden og allerede efter 6 minutter tog gæsterne deres første time-out ved 4-1. Det ændrede dog ikke umiddelbart ved kampens forløb, hvor SønderjyskE ved hjælp af en fantastisk defensiv og et sprudlende angrebsspil gav sig selv et godt udgangspunkt med føringer på både 5, 6 og 7 mål. Størst var føringen ved 16-9 i det 25.minut.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det fik gæsterne til at ændre på deres opstillinger og begyndte på spillet 7 mod 6 og et mere offensivt forsvar. Det fik ikke den store betydning før pausen og vi kunne gå til halvleg med en fortjent føring på 19-14, skriver SønderjyskE i en pressemeddelelse.

SønderjyskE fik en skidt start på de sidste 30 minutter, med tre KIF scoringer i træk inden Tobias Møller med to straffescoringer fik holdet tilbage på tavlen med mål til 20-17 og 21-18.

Efter 15 minutter var de knap 2200 tilskuere i Broager Sparekasse Skansen oppe at stå for at heppe på spillerne, der et par gange udnyttede KIFs 7 mod 6 spil til at score i tomt mål.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det fik dog ikke KIF til at opgive den plan og hjemmeholdet havde svært ved at løse den del af spillet og trods stor fight blev der udlignet til 28-28 i det 56. minut og med et minut tilbage var vi for første gang i kampen bagud med en enkelt, 29-30. Med 40 sekunder tilbage fik vi udlignet og 10 sekunder før tid diskede Rasmus Bech op med en redning. KIF målet var tomt, men vi fik trykket på time-out knappen for at sætte det sidste angreb op. Set i bagklogskabens lys var det måske en dum beslutning, da det sidste angreb løb ud i ingenting, men bagefter ser man alt meget klarere og selv mod tomt mål skal der scores, så hvem ved hvad der var det rigtige, skriver SønderjyskE.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dermed endte det hele med en pointdeling, der gør, at SønderjyskE stadig har muligheden for at nå slutspillet med selvom 2 point havde været bedre.

Hjemmeholdet fik ikke helt løst spillet 7 mod 6 og i den sidste del af kampen går skarpheden lidt ud af deres angrebsspil og det udnyttede gæsterne.

Spillerne skal have stor ros for at komme med et flot udtryk af gejst, fight og vilje – der fik de mange fantastisk og støttende tilskuere helt op af sæderne. Efter kampen stod skuffelsen klart at se i cheftræner Rasmus Vandbæks ansigt

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg tager fuldt ud ansvaret for, at der nok ikke skulle have været trykket på time-out knappen i det sidste angreb. Havde jeg ikke gjort det, havde vi muligvis stået med 2 point i stedet for 1”, siger han og tilføjer:

”Ellers bliver kampen lidt som frygtet. Vi får ikke løst deres 7 mod 6 spil og så får vi desværre ikke helt fulgt op på den fantastiske angrebsindsats, som vi viser i første halvleg. Når vi ikke kommer med 100 procent i vores angreb og i afslutninger, så er KIF bare for dygtige og derfor får vi heller ikke lukket kampen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg er skuffet over resultatet, men stolt over indsatsen i en herlig kulisse. Vi viser en fed indstilling og udstråling og der skal ikke herske tvivl om at vi stadig jagter slutspillet så længe der er inden for rækkevidde”.

SønderjyskE – KIF Kolding 30-30 (19-14)

SønderjyskE: Tobias Møller 8, August Wiger 6, Noah Gaudin 5, Sebastian Augustinussen 4, Andreas Lang 4, Nikolaj Svalastog 1, Morten Bjørnshauge 1, Oliver Nøddesbo Eggert 1.

Redninger: Kasper Larsen 6/24, Rasmus Bech 5/16

KIF Kolding: Bjarke Christensen 9, Erik Thorsteinsen Toft 4, Peter Lund 4, Benjamin Pedersen 3, Thomas Boilesen 3, Steven Jacobsen 2, Jesper Meinby 2, Vetle Rønningen 1, Andreas Elbæk 1, Jens Peschardt 1.

Du kan SE BILLEDER HER.

 

 

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...