Søren Østergaard er ny formand for Fælleslisten

28. marts 2022 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Formanden for Fælleslisten, Aksel Jepsen, havde valgt at trække sig på generalforsamlingenforleden ligesom den mangeårige kasserer, Marianne Høj, heller ikke ønskede genvalg

Som ny formand blev Søren Østergaard fra Svenstrup valgt  og som ny kasserer er Stine Duus Petersen fra Ulkebøl.

Bestyrelsen består endvidere af Aksel Jepsen, Augustenborg, Camilla Brejnbjerg Beier, Lysabild, Gitte Beier, Tandslet, Flemming Høyer Jensen, Tandslet og Christian Iwersen, Guderup.

Suppleanter blev Leif Vig Kjærgård, Havnbjerg og Aase Nyegaard, Augustenborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er en stor opgave både jeg og bestyrelsen påtager os. Fælleslisten skal genrejses som en aktiv og borgernær lokalliste, og i den gamle bestyrelse var der lagt et stort arbejde i en arbejdsplan for denne redefinering. En plan generalforsamlingen godkendte, som giver plads til både vores politiske tradition og vores visioner”, siger den ny formand, Søren Østergaard i en pressemeddelelse.

Formanden er glad for, Aksel Jepsen lod sig overtale til et år som bestyrelsesmedlem, og at han dermed vil medvirke til kontinuiteten.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Ganske vist mistede vi denne gang vores plads i byrådet, men ser vi tilbage på konstitueringen, kan jeg ane at vores indflydelse som 1/31 af byrådet havde været begrænset. I vores nuværende situation kan vi nu føre en åben og fri debat med vores integritet i behold. Måske vi endda når bedre ud til borgerne og kan stille de rigtige spørgsmål – netop fordi vi ikke er hæmmet af minimal indflydelse bag Rådhusets tykke mure”, siger Søren Østergaard.

“Den frihed vil vi ikke give køb på. Vi vil føre en positiv dialog, ikke bare rettet mod næste valg, men i mange år frem. Fælleslisten ønsker ikke kun at praktisere politik tre måneder hvert fjerde år. Vi vil søge den brede og lokalt funderede debat hvert år – og hele året”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er som tilflytter både stolt og ydmyg overfor den opgave, det er at stå i spidsen for Fælleslisten. Listen er dannet som en tværpolitisk lokalliste og har altid holdt fast i dette princip. Samtidig har Fælleslisten en lang og stolt lokal historie med blandt andet en borgmesterpost i bagagen”, siger han videre.

En gang skrev Drachmann, at noget der hvilede på en idé, ikke kunne bukke under.

“Fælleslisten hviler på en idé og den skal vi nu udbrede de næste mange år. Vi skal stille de spørgsmål, som andre ikke stiller, pege på de mangler andre tier om og vise, at snusfornuft er bedre end ideologi og vanetænkning”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er masser af kampånd og entusiasme i Fælleslisten og formanden glæder sig til samarbejdet om stadig at være politisk tilstede i samfundet – der hvor borgerne bor og lever.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...