Sol og Strand deler penge ud til tre projekter

5. juli 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Aktivitetsområde til julemarked, festival for Gråstenæblet og nye legeredskaber på legeplads.

Disse tre initiativer vil i år alle få glæde af et nyt tiltag: ”Sol og Strands lokale håndsrækning”.

“Vi har modtaget nogle spændende ansøgninger, som vidner om stort engagement og virkelyst her i lokalområdet, og det glæder jeg mig over”, siger Tina Johansen, der er bureauchef på Sol og Strands lokalbureau på Als i en pressemeddelelse.

Efter at have gennemgået alle ansøgninger er der udvalgt de tre kandidater, der alle kan se frem til en pose penge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hertugbyens Udviklingsforum ønsker støtte til at lave et børneaktivitetsområde i forbindelse med det årlige ”Jul på Hertugslottet” i november ved Augustenborg Slot.

Desuden er det besluttet at pege på Rendbjerg Grundejerforening, som har ansøgt om støtte til nye legeredskaber til områdets legeplads, hvor de gamle ikke overholder de gældende lovkrav.

Endvidere er Gråsten Æblefestival, der finder sted i september i år, udvalgt. Festivalen hylder Gråstenæblet og arrangørerne ønsker økonomisk hjælp til arrangementet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er tale om tre rigtig gode projekter, og heldigvis vil alle nominerede få del i håndsrækningen på i alt 40.000 kroner. Det er imidlertid op til husejerne, der er tilknyttet vores bureau, at afgøre, hvordan pengene skal fordeles mellem de tre nominerede”, siger Tina Johansen.

De tre kandidater skal nu i gang med at lave en video, som fortæller om projektet.

Herefter får husejerne mulighed for at afgive deres stemme, og i august løftes sløret for, hvordan pengene fordeles.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

23. april 2024 Kultur, Sønderborg

Sebastian fra Sønderborg får Musikforlæggernes Ærespris

23. april 2024 Kultur

For 12. år i træk overrækker Musikforlæggerne Æresprisen til en dansk personlighed, der har gjort sig særligt bemærket i dansk musik. Gennem årene er prisen bl.a. gået til navne som Lars Ulrich, Anne Linnet, Bent Fabricius-Bjerre, Hanne Boel og Lise Cabble. I år går prisen til sanger, sangskriver, musiker, komponist og instruktør Sebastian med det […]

Læs mere...