Soleng Festival: Fredagsbilletten gælder også lørdag

31. juli 2021 Kultur

De gæster, der har billet til fredagens program hos Soleng Festival kan komme igen lørdag, hvor de bliver lukket ind uden at skulle betale for en ekstra dag.

Det siger festival-arrangør Rasmus Madsen til SønderborgNYT.

Forklaringen på, der er gratis adgang for fredagsgæster i dag, lørdag, det er, at fredagens topnavn, Jimillian, ikke nåëde helt til Sønderborg fredag.

“Han sad fast i trafikken hen over Fyn, så han kommer i stedet på scenen i aften, hvor han også giver et nummer sammen med Artigeardit”, siger Rasmus Madsen og tilføjer, at lørdagens program er med nogle af de største danske DJs.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er solgt knap 200 billetter til dette års festival, som er den tredje i rækken. Og selvom den første festival, ifølge Rasmus Madsen, var en vellykket fødselsdagsfejring, så var anden omgang en udfordring.

Coronapandemien gjorde, at statsministeren på et pressemøde i foråret sidste år fortalte, at 2020-sommerens festivaler måtte aflyses.

Det udfordrede, men festival det blev der. Og den blev online.

Der er også festival i år, hvor festivaldeltagerne fornøjelsen af 27 kunstnere, der kommer og optræder på plænen bag Alssund Gymnasiet og arrangøren er sikker på, at der er musik for enhver smag.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Musikere søger om at komme og spille på festivalen. I år har 125 artister fra hele landet søgt og vi har så valgt kunstnerne sådan, at vi får alle genre repræsenteret, for der skal være noget til enhver musiksmag”.

Du kan SE BILLEDER HER .

 

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
1. juni 2023 Politik, Sønderborg

Avnbøløstenborgere spurgte om Venstre og Socialdemokratiet holder ‘vindmølle-løfterne’ fra 2013

1. juni 2023 Politik

Op til onsdagens byrådsmøde demonstrerede en gruppe såkaldte nærborgere til Avnbøløsten imod, at deres område kommer med i Kommuneplanen, som et sted, hvor der kan stilles vindmøller op. De demonstrerende borgere mener, at det forringer deres levested – i forvejen er de generet af motorvejen. Iøvrigt er det tredje gang på 10 år, de kæmper […]

Læs mere...