Solisterier byder på Kaare Norge og Anne-Mette Stæhr

24. september 2020 Kultur
Kaare Norge. Pressefoto
Kaare Norge. Pressefoto

Det bliver igen en populær Solisterier-koncert, når Kaare Norge og Anne-Mette Stæhr går på scenen i Cafe Alsion 10. oktober klokken 14. De spiller hvert deres sæt på henholdsvis guitar og klaver.

Kaare Norge har udgivet 23 cd-albums, modtaget fire guldplader og en platinplade. Med sit solospil har han nu igennem flere årtier tryllebundet publikum i alle aldre.

Anne-Mette Stæhr er en mester på flygel. Hun har spillet sammen med lang række kunstnere fra ind- og udland og har blandt andet spillet Mendelssohn med vort eget Sønderjyllands Symfoniorkester.

Artiklen fortsætter under annoncen

Corona-undtagelse: Kræver billet

Myndighedernes indeværende corona-relaterede restriktioner for forsamlinger betyder, at arrangørerne undtagelsesvis flytter cafe-arrangementet, som Solisterier er, fra cafeen til koncertsalen i Alsion.

Interesserede skal derfor købe billet på forhånd, oplyser Alsion.

Prisen på 40 kroner inkluderer en kop kaffe/te og kage. Billetter kan købes på Billetten.dk 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
17. oktober 2021 Kultur, Sønderborg

Mark & Christoffer underholder til Alsingergildets 75 års jubilæum

17. oktober 2021 Kultur

Det alsiske dialektselskab Alsingergildet fylder 75 år i år. Jubilæet fejres med en koncert søndag den 7. november med pigekor og duoen Mark & Christoffer. Jubilæumskoncerten holdes på Sønderborg Teater og indledes med noget så sønderjysk som kaffebord. Det serveres i Sønderborgsalen på Hotel Sønderborg Strand. Ud over kaffebord og dobbeltkoncert får gæsterne også underholdning […]

Læs mere...